Hvad mener vi, når vi taler om apps?
Hos e-conomic er en app et program eller en forbindelse, der gør det muligt at udveksle data mellem e-conomic og et andet program, fx en webshop. Forbindelsen automatiserer mange af de administrative opgaver mellem de to systemer, så du ikke skal udføre så mange manuelle opgaver i din virksomhed.
I praksis fungerer det sådan, at når en ordre modtages i webshoppen, oprettes kunden automatisk som debitor i e-conomic. Dernæst oprettes en faktura, der trækkes tilbage til webshoppen og sendes ud til kunden. Når fakturaen er betalt, bliver det automatisk registreret og bogført i e-conomic.
Med en app kan du sende data frem og tilbage, så dit program henter informationer fra e-conomic (fx kundeoplysninger) eller overfører informationer til e-conomic (fx varenumre) – eller begge dele.

Du kan bygge videre på dit e-conomic-abonnement med vores mange apps
Hvordan finder jeg apps?
Du kan se vores
oversigt over apps, som alle sammen er udviklet af vores app-partnere. Her kan du få et overblik over tilgængelige apps, finde inspiration til at klarlægge behovet i din virksomhed og finde kontakoplysninger på de enkelte app-partnere.
Hvordan kommer jeg i gang med at lave apps?
Hvis du har en idé til en app, er første trin at kontakte vores
app-team, som står klar til at modtage dig med åbne arme. De kan give dig umiddelbar feedback på din idé og kan hjælpe dig med at komme i gang med at udvikle din app.
Hvis du ikke i første omgang ønsker at inddrage os i udviklingen af din app, kan du også starte med at kigge på de ressourcer, der findes i vores
udviklingspakke og
dokumentation. Husk at
aktivere vores API, som er den programmeringsadgang, der gør det muligt for e-conomic og et andet program eller system at tale sammen.
På vores side med
svar på spørgsmål om apps kan du også finde flere informationer, der kan hjælpe dig med at komme i gang.
Udviklerforum
Følg den seneste debat om mulighederne med API'et på vores
udviklerforum (på engelsk). Her kan udviklere og partnere udveksle erfaringer og idéer, finde nyheder om API’et, stille tekniske spørgsmål og efterspørge eller tilbyde udviklingsressourcer.
e-conomic skaber forbindelser mellem udviklere og partnere samt faciliterer og deltager aktivt i debatten på udviklerforummet.
Hvem kan jeg kontakte?
Savner du svar på et spørgsmål omkring partnersamarbejde, visning af din app på e-conomics website eller andet relateret til apps, kan du kontakte
app-teamet.
Har du spørgsmål af teknisk karakter, kan du kontakte vores
API-support.