Den nyeste markedspakke blev frigivet d. 1. december og indeholder en masse forbedringer for brugere af e-conomic i alle lande.
Nye funktioner: periodisering af debitorfakturaer
Det er nu muligt at periodisere debitorfakturaer over mere end én periode. Denne funktion vil typisk blive brugt ved salg af ydelser såsom hotlinesupport eller abonnementer.For fakturaer oprettet i kassekladden periodiseres hele beløbet på samme måde som kreditorfakturaer. Med andre ord angiver du periodiseringskontoen samt start- og slutdato i kassekladden, når du opretter fakturaen.
For fakturaer oprettet på fanen Faktura kan du for hver fakturalinje angive, om den skal periodiseres, samt periodiseringens start- og slutdato. Dette kræver at varens varegruppe er blevet tildelt en periodiseringskonto.
Periodiseringsposteringerne vil blive oprettet periodevis, når du kører periodiseringer. Der er kun én periodiseringskørsel, der opretter både købs- og salgsperiodiseringer samtidig.
Der er blevet føjet et nyt felt til periodiseringsrapporten. Her angiver du, om rapporten skal vise købs- eller salgsperiodiseringer.
Forbedringer, alle lande
- Rapportdesigner er det maksimale antal af tilknyttede virksomheder udvidet fra 10 til 25.
- Når du indtaster et fakturanummer til betaling i kassekladden, er valutaen nu den valuta, der var på den oprindelige faktura, i stedet for kundens/leverandørens standardvaluta. Dette svarer til den måde, restbeløb og kunde/leverandør håndteres på.
- Det er nu muligt at angive et kreditmaksimum for kunder. Hvis du opretter en faktura til en kunde, der har overskredet sit kreditmaksimum, vil du blive advaret herom. Hvis du bogfører en faktura, der overskrider maksimum, vil du også modtage en advarsel. Du kan i begge tilfælde ignorere advarslen og gennemføre salget, selv hvis kreditmaksimum er overskredet.
- Et afkrydsningsfelt ved navn 'Vis kun mislykkede e-mails' er blevet føjet til Sendte beskeder. Når du sætter flueben her, vil kun de e-mail og elektroniske fakturaer, der ikke er blevet leveret til samtlige modtagere, blive vist.
- En ny rulleliste ved navn 'Valuta' er blevet føjet til både Debitor- og Kreditorsaldolisten. Når du vælger en bestemt valuta, vil rapporten kun medtage posteringer i den valuta, ligesom alle beløb vil være i denne valuta. Vælg 'Omregnet' for at se alle beløb i din grundvaluta.
- I det vindue, der åbner, hvis du klikker på et tal i Resultatopgørelsen, er der tilføjet en ny kolonne, der viser posteringens sagsnummer.
- I det vindue, der åbner, hvis du klikker på 'Vis transaktioner', er der tilføjet to nye kolonner, der viser posteringens sags- og afdelingsnummer.
- En kolonne, der viser posteringernes afdelingsnummer, er blevet føjet til kassekladdens listeområde.
- Der er blevet tilføjet et datofelt, hvor du, når du tilbagefører rykkergebyrer, kan angive rykkerens bogføringsdato.
- En ny kolonne ved navn 'Forfalden' er blevet føjet til Debitorsaldolisten. Kolonnen viser, hvor stor en del af debitorens saldo, der er forfalden.
- I listen over administratorer ('Indstillinger' > ' Virksomhed' > Administratorer') har det hidtil kun været muligt at vælge administratorer, der var registreret hos e-conomic i samme land. Nu er der blevet tilføjet en rulleliste, der tillader et firma i ét land at vælge en administrator i et andet.
Lokal forbedring (Norge)
Når du importerer en fil fra banken, der indeholder betalinger, bogføres betalingerne nu på datoen i filen og ikke på den oprindelige forfaldsdato. Importen skaber nu kun én bankpostering per dato.Fejlrettelser, alle lande
|
