Dog ikke noget der bør vælte dit budget
Så skulle vi også opleve det. Det bliver dyrere at bruge e-conomic. Vi varsler hermed prisstigninger per. 1. januar 2011. Er du Small kunde stiger din pris med 3 kr. per måned til 152 kr./måned. Er du Standard kunde stiger prisen med 6 kr. til 304 kr./måned. Ingen øvrige priser stiger.

Hvad vi taber på gyngerne tjener vi på karrusellen
Intet varer evigt..
Heller ikke det faktum at vi ikke siden 2003 har hævet priserne, faktisk tværtimod har vi sænket priserne på en række områder fx:
- API kostede 99 kr./måned før vi gjorde det gratis (det var før vi vidste at det skulle bruges til Iphone app – den er kun hentet mere end fem tusinde gange).
- Vi satte priserne ned for ekstra brugere (ikke tidsregistranter).
- 49 kr./måned kostede tillægsmodulet ”Dimension/afdeling” før det blev gratis.
|
Så vi har besluttet at hæve priserne på small og standard med det som vores abonnementsbetingelser tillader, nemlig
nettoprisindekset dvs. ca. 2 procent. Afrundet bliver det 3 kr. henholdsvis 6 kr. Og vi vil faktisk også gøre det de kommende år – altså hæve priserne med nettoprisindekset. Link til abonnementsbetingelser.
Opsigelsesvarslet ændres i dit favør
Tidligere skulle du opsige med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Dvs. vil du opsige per udgangen af december, skulle du opsige inden den 1. december. Det skal du ikke længere.
For eksempel kan du nu opsige din aftale nytårsaften, bare det er før rådhusklokkernes første slag (eller er det sidste slag) dvs. 23:59:59 og stadig være rettidigt opsagt til udgangen af 4. kvartal.
Gyngerne og karrusellen
Med Preben Uglebjergs sang om
gyngerne og karrusellen in mente håber vi du tager pænt imod dette.