Mere hjælp til regnskabsår

7. februar 2012

e-conomic er blevet opdateret med en ny markedspakke

Markedspakke 54 omfatter forbedret validering, når du opretter og lukker regnskabsår, for at hjælpe dig med at undgå forkerte primoposteringer. Vi har også tilføjet en ny 'Udlign alle'-knap, plus meget mere.

Bedre validering af regnskabsår

Det er blevet tid til afslutning af regnskabsår – og i forbindelse med det har vi oplevet en række supportsager, hvor sammenhængen mellem regnskabsår har vist sig ikke at være konsekvent nok. Typisk har problemet været, at regnskabsårene ikke er blevet afsluttet i den rigtige kronologiske rækkefølge, så primoposteringerne bliver forkerte.

For at forhindre, at dette sker fremover, udføres der nu to nye valideringer af regnskabsår:
  • Du kan ikke længere oprette et regnskabsår, hvis der findes et senere, afsluttet regnskabsår. Det skyldes, at når posteringerne i det nye regnskabsår er blevet bogført, og året er afsluttet, bliver de efterfølgende regnskabsårs primoposteringer forkerte - eftersom primoposteringen for et regnskabsår afhænger af de tidligere regnskabsår. Nu bliver du derfor bedt om at genåbne senere regnskabsår, inden du opretter et nyt.
  • Du kan ikke længere afslutte et regnskabsår, hvis der findes et tidligere, åbent år. Det er igen for at undgå forkerte primoposteringer, når du afslutter regnskabsår. I dette tilfælde bliver du bedt om at afslutte regnskabsårene i kronologisk rækkefølge.
    Regnskabsår
    Regnskabsåret 2003 kan ikke oprettes, da det senere regnskabsår 2004 er afsluttet

    Hurtigere udligning

    Ved automatisk udligning findes der nu en ‘Udlign alle’-knap, der giver dig mulighed for at udligne meget hurtigere, hvis du har mange debitorer eller kreditorer i udligningen.

    Tidligere skulle man klikke på ‘Vælg alle -> Udlign valgte' gentagne gange, da kommandoen 'Vælg alle' kun gælder viste posteringer, og der højst kan vises 1000 posteringer ad gangen. Nu kan du derimod blot klikke en enkelt gang på 'Udlign alle' for at opnå samme resultat.
    Udlign alle
    Knappen 'Udlign alle' og det tilhørende bekræftelsesvindue

    Debitorgrupper på lister

    Listerne med tilbud, ordrer og fakturaer omfatter nu også en kolonne, der viser debitorgruppen. Dette har været efterspurgt af en del af vores brugere og er selvfølgelig specielt nyttigt ved håndtering af tilbud, ordrer og fakturaer ud fra debitorgruppen.

    Flere PDF-links til leverandørfakturaer

    For brugere med tillægsmodulet Lagerstyring indeholder leverandørkontokort og ‘Åbne posteringer’ nu også PDF-links til de underliggende leverandørfakturaer, på samme måde som det blev implementeret for varekontokort i Markedspakke 53.
    Leverandørfakturaer
    Leverandørkartotek, leverandørkontokort og leverandørfaktura-PDF

    Også i Lagerstyring logges
    bogføring af leverandørfakturaer nu. Dette giver naturligt nok bedre sporbarhed og komplementerer den eksisterende logning of bogførte kundefakturaer.

    Forbedringer til API'et

    For rapporterings-apps eksponerer vi nu en dedikeret metode – GetEntryTotalsByDate() - til hentning af posteringstotaler for et angivet datointerval og sæt af konti. Det gør det muligt for rapporterings-apps at køre meget hurtigere, da det ikke længere er nødvendigt at hente op til flere tusinde posteringer og beregne dem manuelt.

    Ved oprettelse af debitorer er det nu muligt at udelade debitornummeret, hvorved der automatisk vælges det næste tilgængelige nummer – på samme måde som det sker i webapplikationen.

    Endelig har vi fjernet et lille irritationsmoment, også ved oprettelse af debitorer: Feltet 'Adgang' er nu automatisk hakket af for nye debitorer, dvs. de er som standard åbne, i modsætning til spærrede.

    Fejlrettelser

    Det har ved en fejl været muligt at slette en debitorkontakt, selvom denne har været angivet som 'Attention' eller 'Deres ref.' for debitoren. Hvis du vil slette denne kontaktperson, skal du først fjerne kontaktpersonen fra disse felter på debitoren.

    I
    tillægsmodulet Projektstyring er det ikke længere muligt at afslutte sager eller bogføre udlæg på datoer i manglende eller afsluttede regnskabsår.
Nyheder og presse
Hvad er en markedspakke?

En markedspakke er en samling af forbedringer, nye funktioner og fejlrettelser til e-conomic.


Indholdet af hver markedspakke afspejler, hvad vores kunder efterspørger, og prioriteres efter, hvilke forbedringer der vil være til mest gavn for så mange brugere som muligt.


Der udsendes normalt en ny markedspakke hver anden uge.

Pressekontakt

Tejn Vanting Nielsen
e-conomic danmark a/s
Telefon: 88 20 48 40

Tejn Vanting Nielsen
Virksomhedsoplysninger

e-conomic danmark a/s
Wildersgade 10 B, 3.
1408 København K

Bankforbindelse
Nykredit
Kontonummer 5474 / 0907606
SWIFT / BIC NYKBDKKK
IBAN-nr. DK7254740000907606


CVR-nr. 29403473
Telefon: 88 20 48 40
Hotline: 88 20 48 41
Telefax: 33 93 97 50

e-conomic-brugere siger:

Det er ekstra dejligt, at man kan kombinere med indscanning af bilag.

Bjarne Nielsen, Auning camping

Det er først med skiftet til e-conomic, at vi har fået et økonomisystem, som er hurtigt, brugervenligt og nemt at integrere med.

Kresten Wiingaard, Adapt

Nu klarer vi momsregnskabet i løbet af minutter - genialt!

Peter Martin Holst, Artventure

Læs flere udtalelser fra brugere af e-conomic.

Nyhedsmail fra e-conomic

Få nyt om produktopdateringer, tips & tricks, præsentationer og meget andet.

Tilmeld dig e-conomics nyhedsmail, som udsendes ca. hver måned.

Tilmeld nyhedsmail

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.