Historisk lav tilgang af nye revisorer
I novemberudgaven af magasinet
RevisorBladet fra FRR, er der bragt en artikel om, hvordan it-beredskab skal være med til at ændre revisionsbranchen og løse de strukturelle udfordringer. Branchen står over for en historisk lav tilgang af nye revisorer med "License To Sign", samtidigt med at behovet for specialister inden for revision stiger.
Mangel på hoveder og hænder
I artiklen er Michael Rugaard, erhvervspolitisk direktør i FRR, Henrik Brusgaard, partner i Dansk Revision Holbæk og Tejn Vanting Nielsen, Salgsdirektør i e-conomic hevet ind til en snak om de udfordringer branchen står over for og de er alle enige: bedre og sammenhængende it-løsninger kan kompensere for manglen på hoveder og hænder.

Branchekenderne Tejn Vanting Nielsen, Michael Rugaard og Henrik Brusgaard er
enige om, at sammenhængende it-løsninger kan kompensere for manglen på revisorer
Effektivisering af trivielle opgaver
”Den store afgang hvert år tvinger os til at ændre vores organisatoriske struktur og i højere grad uddelegere opgaver nedad i pyramiden og effektivisere de mest trivielle. Vi har brug for værktøjer, der kan hjælpe os med
projektstyring, ledelse og ressourceplanlægning,” udtaler Henrik Brusgaard.
I e-conomics øjne har revisionsbranchen en unik chance for at blive teknologisk frontløber: ”I kan vende udfordringerne med jeres image og mangel på medarbejdere til noget positivt. Intelligente it-værktøjer kan ikke blot effektivisere, men også sikre, at medarbejdere ikke behøver at have al viden på rygraden.
Revisorerne kan komme på forkant med spændende teknologiske brancheløsninger, hvis I vil bruge ressourcer på det, ” siger e-conomics salgsdirektør, Tejn.
Fremtiden for en brancheløsning
Ifølge Tejn Vanting Nielsen skal revisorbranchen være parat til at tage større risici og investere mere i it og ændre nogle af deres arbejdsrutiner, hvis en fælles brancheløsning skal have en fremtid.
Du kan læse hele artiklen Bedre it-beredskab skal løse flaskehalse i revisionsbranchen på FRR’s hjemmeside.