Mindre tid på telefonen giver mere tid til support
Fra d. 6. april 2010 ændrer vi åbningstiden hos vores telefonsupport, så du fremover kan ringe ind og få hjælp mellem kl. 10:00 – 14:30. Vi har besluttet at reducere åbningstiden hos vores telefonsupport, for at give supporterne mere tid til fordybelse i programmets muligheder og til at producere mere online-hjælp.
Online-hjælp, hvad er det?
For at gøre det så nemt som muligt at komme i gang med e-conomic, hjælper vi vores kunder på flere måder. Vi er meget fokuserede på, at hjælpen til e-conomic skal være tilgængelig for vores kunder 24 timer i døgnet.
Derfor benytter vi os af
hjælpevideoer, vores
opslagsværk e-copedia og snart kommer
vores nye forum, hvor vi kan have en åben snak med vores kunder, og brugere kan snakke med andre brugere og på den måde håber vi, at flere vil få nytte af hinandens erfaringer.

Vi har hjælpevideoer til rådighed online, hele døgnet rundt
Hjælpevideoer og e-copedia - få hjælpen, når du har brug for den
Lige nu kan du, når det passer dig, klikke ind på
vores video-side, hvor vi har lagt en masse hjælpevideoer ind – og vi tilføjer løbende nye videoer. Her kan du både se og høre, hvordan du udfører forskellige handlinger i e-conomic og du har den smarte mulighed for at sætte videoklippet på pause og spole tilbage, hvis du vil se det igen.
I vores hjælpevideoer forklarer vi de handlinger, der ofte kommer spørgsmål om hos vores telefonsupport.
Hvis du har en idé til en hjælpevideo, så skriv dit forslag ind til os.
I vores opslagsværk e-copedia, kan du læse artikler om brugen af e-conomic. Læs bl.a. hvordan du kommer i gang med e-conomic eller måske vil du lære mere om vores tillægsmoduler.
Online-præsentationer i den nærmeste fremtid
Fra d. 6. april, hvor vi ændrer åbningstiden hos vores telefonsupport, vil vi på samme tid indføre noget helt nyt på vores hjemmeside: Online-præsentationer, populært kaldet et ’webinar’.
Mange af vores kunder har deltaget i
vores præsentationer rundt omkring i landet, hvor vi tager ud og forklarer grundmodulet i e-conomic. Nu vil vi gøre det endnu nemmere at deltage, ved at du kan deltage i en præsentation online og altså blot behøver at sætte dig ved din computer.
Disse præsentationer vil foregå dagligt. I starten vil de handle om den generelle brug af e-conomic, men vi forestiller os, at vi senere vil have præsentationer med forskellige emner, afhængig af efterspørgslen fra kunderne.