e-conomic gør e-fakturering gratis

17. juni 2009

e-conomic danmark a/s lancerer gratis e-fakturering til sine kunder

Fra juli, hvor støtten bortfalder til indlæsning af mindre virksomheders faktura til det offentlige, lancerer e-conomic danmark a/s gratis e-fakturering til sine kunder. Virksomheder med meget samhandel med det offentlige, vil derfor opleve en konkret besparelse fremover. Ved at eliminere udgifter til e-faktura opfordrer e-conomic kunderne til at vælge digitale løsninger, som letter de administrative byrder og minimerer risikoen for fejl i sagsgange betydeligt.

Økonomisk støtte til elektronisk indlæsning af fakturaer til det offentlige har bidraget til at mange tusinde små og mellemstore virksomheder er blevet introduceret til elektronisk sagsgange, uden selv at skulle betale for det. Støtten bortfalder 1. juli 2009, og derfor står virksomhederne tilbage med en anslået samlet ekstraudgift på adskillige millioner kroner.

Fasthold de digitale vaner

e-conomic, der sælger sit online økonomistyringssystem til især små og mellemstore virksomheder, vælger nu at imødekomme denne målgruppes behov med gratis e-fakturering.

”Hvis små og mellemstore virksomheder, der fakturerer det offentlige, også efter 1. juli skal vælge intelligent teknologi til at skabe mere effektive arbejdsrutiner, må de betale fuld pris. Fra et samfundsperspektiv fordrer det ikke ambitionen om at minimere de administrative byrder, og derfor vælger vi at tilbyde servicen gratis.

Virksomheder, der i dag abonnerer på vores 100 pct. webbaserede økonomistyringssystem betaler 2,50 kr. per e-faktura. Men for at hjælpe dem med at fastholde de gode digitale vaner, sikrer vi dem en kontant besparelse fremover. Virksomheder, der fakturerer manuelt, bruger ekstra tid på faktureringsprocessen og vil derfor hurtigt kunne tjene udgiften til e-conomic’s abonnement ind,” siger Anders K. Hansen, VP Channels & Partners, e-conomic international a/s.

Effektivisering fra A-Z

Ifølge It- og Telestyrelsen er det netop en udfordring at ramme de mellemstore virksomheder med en tilfredsstillende løsning.

Små virksomheder kan anvende virk.dk, men for mellemstore virksomheder medfører dette for meget administration. De er vant til at anvende it i deres forretningsprocesser, men i takt med at også flere store private virksomheder indfører krav om e-faktura af sine leverandører, findes der forskellige standarder på markedet, som ofte ikke kan tale sammen.

Derfor har It- og Telestyrelsen udviklet en fælles standard, NemHandel, som tilgodeser forskellige teknologier og virksomheders forskellige behov. e-conomic bygger sit elektroniske faktureringsmodul på NemHandel.

”Potentialet med e-faktura er stort, fordi det også kan bruges mellem virksomheder. Jo større udbredelse, jo bedre. Fordelen ved at sende e-fakturaer fra ét økonomisystem til et andet er jo, at processen effektiviseres fra A-Z. Og det betyder jo, at der er bedre tid til at drive forretning – privat som offentlig - i stedet for at håndtere administrative opgaver,” siger Anders K. Hansen.

Om e-conomic

e-conomic er Danmarks førende virksomhed inden for webbaserede økonomisystemer. e-conomics lejesoftware er nemt at komme i gang med, fleksibelt og integrerbart med en lang række andre forretningssystemer, bl.a. CRM- og webshop-løsninger. e-conomic er målrettet små og mellemstore virksomheder, der betaler en fast månedlig ydelse fra kr. 149.

Heri er inkluderet gebyrer til installation, opdateringer og support. e-conomic a/s er danskejet, har 18.000 kunder i Danmark, Sverige, Norge og England. Læs mere på e-conomic.dk

For yderligere information

Kontakt Kim Sneum Madsen, ksm@e-conomic.com, tlf. 88 20 48 40.
 

Pressekontakt

Tejn Vanting Nielsen
e-conomic danmark a/s


E-mail: tvn@e-conomic.com
Telefon: 88 20 48 40

 

Virksomhedsoplysninger

e-conomic danmark a/s
Wildersgade 10 B, 3.
1408 København K

Telefon: 88 20 48 40
Hotline: 88 20 48 41
Telefax: 88 20 48 42
E-mail: info@e-conomic.dk

Bankforbindelse
Handelsbanken
Kontonummer 0895 / 1000788
SWIFT / BIC HANDDKKK
IBAN-nr. DK2608950001000788

CVR-nr. 29403473
 

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
88 20 48 42
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 26.000 kunder og 3.500 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.