e-conomic logo
online regnskabsprogram
Log på e-conomic

Nyt it-samarbejde mellem Focus IT og e-conomic

23. oktober 2009

Spar tid og bliv mere effektiv

Nyt it-samarbejde optimerer revisors forretning

Et samarbejde mellem Focus IT a/s og e-conomic danmark a/s sikrer, at revisorer nu kan indhente informationer direkte fra kundernes online bogføringssystem, bearbejde disse i eget revisorsystem og levere resultaterne direkte tilbage. Integrationen mellem e-conomic og IT Revisor er webservice-baseret, og derfor kan revisorer udarbejde kontoplaner, regnskaber, budgetter og efterposteringer til kunderne uden besværlige dataflytninger.

Danmarks førende udbyder af online økonomistyring, e-conomic, indgår et strategisk samarbejde med Focus IT, der er toneangivende udbyder af en total it-løsning til revisorer. IT Revisor-systemet løser alle opgavetyper i revisionsvirksomheder, såsom effektiv bogføring, udarbejdelse af årsregnskaber, revisionsplanlægning, dokumentstyring, kvalitetsstyring, time-/sagsregnskab, revisors produktionsstyring og meget mere.
Med e-conomics 20.000 brugere, heraf 3.000 revisorer i Danmark, og IT Revisors 4.000 revisorbrugere forventer begge parter, at integrationen mellem de to systemer vil komme mange af de eksisterende og nye kunder til gode.
Det perfekte match
”IT Revisor er et moderne, Windowsbaseret system, som samarbejder effektivt med Microsofts Office-programmer, markedets anerkendte skatteberegningsprogrammer og nu også med markedets foretrukne online økonomistyringssystem. IT Revisor er Danmarks mest udbredte branchesystem til revisorer og med det nye samarbejde leverer vi en forenkling af administrationen hos danske revisorer, der virkelig vil kunne mærkes af mange. I Focus IT er vi 100 pct. fokuserede på optimering af revisors forretning, og e-conomic er med sin meget store og voksende kundebase blandt revisorernes kunder den ideelle samarbejdspartner for os,” siger Peter Fiehn, direktør og udviklingschef, Focus IT.

”En del af e-conomics koncept er effektiv markedsføring af revisors forretning, og derfor er e-conomic en stærk samarbejdspartner for Focus IT. Omvendt er Focus IT en vigtig adgangsnøgle til de små og mellemstore revisorer, som er blandt vores målgruppe. Målet er, at det skal komme slutkunderne til gode, når revisorerne sparer tid på indtastning og undgår dobbeltbogholderi. Derudover er integrationen mellem de to online systemer IT Revisor og e-conomic markedets mest konkurrencedygtige it-løsning til revisorer målt på bl.a. pris, support og lønsomhed,” siger Tejn Vanting Nielsen, salgsdirektør, e-conomic danmark A/S.

Om Focus IT a/s

Focus IT a/s (tidligere Sydfyns Data a/s) har eksisteret i 42 år og har i de seneste 35 år primært arbejdet med systemer til revisorer. IT Revisor blev introduceret i 1999 og er siden da løbende blevet opdateret og udvidet med nye funktioner, så systemet i dag med rette kan kaldes den totale it-løsning til revisorer. Focus IT’s mission er at udvikle de bedste og mest omfattende systemer til revisorer og revisorers kunder og at levere disse primært til revisorer med en service, der tilfører revisors forretning den størst mulige værdi. IT Revisor-systemet lejes inklusive support og løbende opdateringer. Læs mere på focus-it.dk.

For mere information:
Peter Fiehn, direktør og udviklingschef, Focus IT a/s, 62 21 53 53, phf@focus-it.dk
Tejn Vanting Nielsen, salgsdirektør, e-conomic danmark a/s, 88 20 48 40, tvn@e-conomic.com




 

Over 23.000 virksomheder bruger nu e-conomic

e-conomic er enkelt og sikkert, og du behøver kun en internetforbindelse for at komme i gang.


Derfor vælger mange virksomheder e-conomic til deres regnskab og bogføring.


e-conomic gør det let at samarbejde med din eksterne revisor eller bogholder.

 
Wildersgade 10 B · 1408 København K · Danmark · Tel. 88 20 48 40 · Fax 88 20 48 42 · Hotline 88 20 48 41 · e-mail: info@e-conomic.dk
© 2002 - 2010 e-conomic danmark a/s. Alle rettigheder forbeholdes.