Det er blevet tid til en ny Markedspakke!
Markedspakke 53 omfatter afstemningsrapporter, der giver dig oplysninger om eventuelle forskelle på dine saldolister og samlekonti, yderligere forbedringer til
Lager- og
Projektstyring plus meget mere.
Nye afstemningsrapporter
I adskillige år har et af de hyppige spørgsmål fra både vores administratorer, kunder og supportere været: "Hvordan kan det være, at fra den og den dato – typisk den sidste dag i et
regnskabsår – stemmer min debitor-/kreditorsaldoliste ikke overens med samlekontiene for mine debitor-/kreditorgrupper?"
Der er egentlig kun to scenarier, der kan føre til denne situation:
Hvis der er bogført direkte posteringer på samlekontiene, og/eller
hvis samlekontiene er blevet ændret på et senere tidspunkt (hvilket indebærer, at debitor-/kreditorposteringer er blevet bogført på konti, der ikke længere bruges som samlekonti).
I praksis har det været både vanskeligt og besværligt at få styr på disse uoverensstemmelser.
Men ikke længere... Lige i rette tid til årsafslutningsprocessen har vi lavet to nye rapporter –
én for debitorer og én for kreditorer – der gør det muligt for dig hurtigt og let at finde frem til eventuelle differencer.
Rapporterne viser eventuelle uoverensstemmelser fordelt på henholdsvis
direkte posteringer på samlekonti og
debitor-/kreditorposteringer på ikke-samlekonti, og begge giver dig mulighed for at klikke på beløbene for at få yderligere information.

Rapport for afstemning af debitorsamlekonti med differencer som følge af henholdsvis debitorposteringer på ikke-samlekonti og direkte posteringer på samlekonti
Disse rapporter kan bogstaveligt talt spare dig flere timers kedeligt 'opslagsarbejde' – og er selvfølgelig specielt nyttige i forbindelse med årsafslutningsprocessen.

Specifikation af direkte posteringer på samlekonti
En ekstra krølle på halen: Som følge af flere tilfælde, hvor brugere har
knyttet debitor- eller kreditorgrupper til driftskonti, vises der nu en advarsel om, at man normalt bruger en balancekonto som samlekonto.
Bogføring af kontantrabatter fjernes
Automatisk bogføring af kontantrabatter – baseret på indstillingerne for betalingsbetingelser og betalingsdato – fjernes for alle brugere, som ikke har brugt funktionen inden for den seneste måned!!! Det skyldes en korrespondance med SKAT, som har gjort det klart, at det ikke er lovligt at bogføre disse rabatter direkte! I stedet skal man udstede en kreditnota for rabatten.
Vi har vurderet, at det bliver for svært at supportere den nye model, og derfor fjernes funktionaliteten for alle brugere med en dansk aftale – i første omgang dog kun brugere, som ikke har brugt funktionen inden for den seneste måned.
I løbet af uge 4 sendes der så en e-mail ud til de danske brugere, der rent faktisk har brugt kontantrabatfunktionen for nylig, med besked om, at funktionen også fjernes for dem i forbindelse med Markedspakke 54, som udsendes den 7. februar.
Generelle forbedringer
Hvis du opretter et nyt tilbud, en ny ordre eller en ny faktura, udsendes der nu advarsler, hvis debitoren er spærret, og/eller har nået sit kreditmaksimum (se figuren til højre).
Søgefunktionen 'Find bilag' viser nu også hver posterings
momskonto. Det gør det lettere og hurtigere at se, hvilken type moms der er tilknyttet den enkelte postering.
Hvis du
sletter en konto, der bruges som kreditorbetalingskonto, vises der nu en korrekt fejlmeddelelse (tidligere resulterede dette i en systemfejl). Det er ikke tilladt at slette kreditorbetalingskonti, da der refereres til dem fra bankkonti.
Forbedringer til Lagerstyring
På
varekontokort findes der nu links, der giver dig mulighed for at oprette den underliggende leverandørfaktura-PDF.
Leverandørkartoteket på fanebladet Lager indeholder nu links til 'Posteringer på konto' og 'Åbne posteringer' – svarende til, hvad der findes i leverandørkartoteket på
fanebladet Bogføring. Hvis du primært arbejder med leverandører fra fanebladet Lager, kan du på denne måde nu bruge disse funktioner uden at skifte til fanebladet Bogføring.

Leverandørlisten på fanebladet Lager med linkene 'Posteringer på konto' og 'Åbne posteringer' for hver leverandør
Forbedringer til Projektstyring
Spærrede omkostningstyper skjules nu som standard, men kan vises ved hjælp af den nye funktion 'Vis/skjul spærrede omkostninger' – på samme måde som det for nylig er blevet implementeret for fx
spærrede konti og
spærrede debitorer. Dette gør det lettere at gemme gamle omkostningstyper væk, som ikke kan slettes, da de har været brugt tidligere.