e-conomic lancerer brugerforum

27. april 2010

e-conomics brugere kan nu dele deres erfaringer

Den 26. april 2010 lancerede e-conomic et nyt brugerforum med det formål at skabe dialog brugerne imellem. Brugerne styrer ordet indenfor de rammer e-conomic har sat gennem kategoriseringen af forummet. Du finder det nye forum her

Hvorfor et forum?

Idéen med at inddrage endnu et medie i kommunikationen med brugerne er, at et forum i langt højere grad egner sig til tovejskommunikation. Denne form for kommunikation er ikke ukendt for e-conomic, da der fra selskabets start har været gratis telefonsupport. Men hvorfor så ikke bare blive ved sådan?

e-conomic får mange nye brugere og det betyder et øget behov for support. Men erfaringen viser at meget af den support der er behov for i dag, er den samme som for 2 og 5 år siden. Kort sagt, så har mange nye brugere de samme spørgsmål, især i relation til hvordan man kommer i gang med e-conomic. Forummet giver brugerne mulighed for at stille alle de relevante spørgsmål og få svar fra de mere erfarne brugere eller fra de revisorer og bogholdere der dagligt arbejder i e-conomic.

I modsætning til telefonisk support, så bliver både spørgsmål og svar på forummet i al fremtid. Det betyder at er et spørgsmål én gang blevet besvaret, så kan brugere i fremtiden finde svar på spørgsmålet ved hjælp af forummets søgefunktion.

Brugerne er eksperterne

Forummet er en unik måde at give regnskabsprogrammets brugere en stemme og muligheden for at omtale e-conomic med deres egne ord. Det betyder at den hjælp der kan tilbydes via forummet, bliver skrevet med brugernes ord frem for e-conomics.

Eftersom det er brugerne der anvender e-conomic hver dag, der kommer til at stille spørgsmål og at give svar, så kommer den hjælp der med tiden bliver tilgængelig på forummet, mere uddybende end de eksisterende brugervejledninger. Det skyldes at de eksisterende hjælpevideoer og e-copedia artikler alle tager udgangspunkt i generel brug af e-conomic, hvor forummet i højere grad vil kunne tage fat på helt specifikke problemstillinger.

Erfarne brugere af regnskabssystemet vil desuden have etableret arbejdsgange i e-conomic i en grad som supporten ikke kan hamle op med. Derfor er det oplagt at lade brugerne dele deres erfaringer på dette område, da det er noget der virkelig kan spare meget tid.

Et bedre e-conomic nu og fremover

Det nye forum er en del af den konstante indsats der gøres i virksomheden for at gøre e-conomic til et bedre regnskabssystem. e-conomic møder brugerne der hvor de er, hvad enten det er på de sociale medier, i telefonsupporten eller på online præsentationerne. Alle skal have mulighed for at få hjælp på en måde der passer til netop deres præferencer. Derfor kan det også med sikkerhed konkluderes at brugerforummet ikke er det sidste, men blot et blandt mange, nye tiltag der bliver gjort for at gøre supporten mere effektiv.
forum
Det nye forum er nu lanceret
 
Nyhedsmail fra e-conomic

Få nyt om produktopdateringer, tips & tricks, præsentationer og meget andet.

Tilmeld dig e-conomics nyhedsmail, som udsendes ca. hver måned.

Tilmeld nyhedsmail
Prøv e-conomic gratis

Prøv e-conomic gratis i 14 dage. Du får adgang med det samme:

Prøv gratis i 2 uger
Pressekontakt

Tejn Vanting Nielsen
e-conomic danmark a/s
Telefon: 88 20 48 40

Tejn Vanting Nielsen

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 43.000 kunder og 3.200 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.