e-conomic øger omsætning med 40 procent

9. april 2010

e-conomic kommer i 2009 ud med en omsætning på 42 millioner kr. mod 30 millioner kr. i 2008

Danske e-conomic, der tilbyder økonomistyring som et software as a service–produkt, kommer i 2009 ud med en omsætning på 42 millioner kr. mod 30 millioner kr. i 2008. Det giver et plus på bundlinjen på 3,8 millioner kr. Et mere modent marked samt mere turbo på de udenlandske markeder, giver ifølge adm. direktør Torben Frigaard Rasmussen forventninger om en yderligere vækst på 40 procent i 2010. Revisorerne sikrer Danmark førerpositionen.

Flere end 24.000 kunder i segmentet små og mellemstore virksomheder bruger i dag online økonomistyring fra e-conomic. Af de 24.000 kunder befinder langt størstedelen sig i Danmark. Den fortsatte bevægelse i markedet over mod online ydelser i Danmark, er ifølge Torben Frigaard Rasmussen i høj grad med til at trække den fortsatte vækst.

- Det er fortsat Danmark der trækker den største vækst efterhånden som markedet for business applikationer modnes mere og mere. Samtidig har vores produktudvikling resulteret i, at vi har taget markedsandele fra flere af vores etablerede konkurrenter på markedet, siger Torben Frigaard.

Yderligere vækst i 2010

e-conomic har datterselskaber og kontorer i Danmark, Sverige, Norge, England og har for nylig åbnet op for økonomistyring i Tyskland, Polen og Spanien. Den internationale strategi og ekspansion har kostet mange penge, og de investeringer forventer Torben Frigaard Rasmussen nu betales tilbage, efterhånden som også de udenlandske markeder modnes.

- Vores selskaber på de udenlandske markeder er på vej op i flere omdrejninger og sammenholdt med den kendsgerning, at online ydelser vinder kraftigt indpas over hele Europa, så har vi en forventning om at opretholde de høje organiske vækstmål på ca. 40 procent for 2010, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Samarbejde med revisorer

Ifølge Torben Frigaard Rasmussen skyldes den markante førerposition i Danmark, at revisorerne for alvor udnytter og markedsfører online økonomistyring i bestræbelserne på mere effektivitet og dynamisk kundetilgang.

- Samtidig med, at nystartede virksomheder er bevidste om, at der findes enkle og billige online løsninger, så har revisorerne for alvor åbnet op for rationalisering og effektivisering af deres forretningsprocesser med online bogføring. e-conomic samarbejder i dag med ca. 2000 revisions- og administrationsvirksomheder, og det giver os en hurtigere modning af markedet i Danmark i forhold til vores udenlandske markeder, forklarer Torben Frigaard.

e-conomic har hovedkontor i København og beskæftiger i alt 60 ansatte. I 2. kvartal af 2010 åbner e-conomic kontorer i yderligere to lande – Finland og Frankrig.

Yderligere oplysninger

Torben Frigaard Rasmussen, adm. direktør e-conomic, 26 16 33 90
Pressekontakt

Tejn Vanting Nielsen
e-conomic danmark a/s
Telefon: 88 20 48 40

Tejn Vanting Nielsen
Virksomhedsoplysninger

e-conomic danmark a/s
Wildersgade 10 B, 3.
1408 København K

Bankforbindelse
Nykredit
Kontonummer 5474 / 0907606
SWIFT / BIC NYKBDKKK
IBAN-nr. DK7254740000907606


CVR-nr. 29403473
Telefon: 88 20 48 40
Hotline: 88 20 48 41
Telefax: 33 93 97 50

Over 48.000 virksomheder bruger nu e-conomic

e-conomic er enkelt og sikkert, og du behøver kun en internetforbindelse for at komme i gang. Derfor vælger mange virksomheder e-conomic til deres regnskab og bogføring.


e-conomic gør det let at samarbejde med din eksterne revisor eller bogholder.

Prøv e-conomic gratis

Prøv e-conomic gratis i 14 dage. Du får adgang med det samme:

Prøv gratis i 2 uger

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.