10 procent af nye kunder hentes via eget partnerprogram

9. august 2011

Danske e-conomic styrer bevidst uden om de store affiliate netværk med eget udviklet partnerprogram

Med flere end 37.000 kunder er danske e-conomic i dag en af verdens største leverandører af et 100 procent online regnskabsprogram målrettet små og mellemstore virksomheder. 10 procent af de ca. 1000 nye kunder, e-conomic får hver måned, kommer fra virksomhedens eget Referral Partner Program, hvilket er helt unikt i branchen. Alene inden for det seneste år er antallet af affiliate partnere steget med 35 procent. Sociale medier spiller afgørende rolle.

Partnerprogram af høj kvalitet

Manglende succes med kampagner hos de store affiliate netværk har fået danske e-conomic til at udvikle deres helt eget referral Partner program. Det har på ganske får år udviklet sig til at være en rigtig god forretning, da det først og fremmest er e-conomics egne kunder, der udnytter partner programmet og derved anbefaler e-conomic til andre.

- Kvaliteten af de links vi får gennem vores eget partner program har en langt højere kvalitet end de links vi får ved eksempelvis bannerannoncer hos de store affiliate netværk. Anbefalinger fra eksisterende brugere betyder, at konverteringen er 60 procent bedre end de traditionelle netværk, forklarer Innovations Manager hos e-conomic, Jes Brinch Jensen.

Sociale medier har afgørende rolle

Ud over de flere end 37.000 små og mellemstore virksomheder på kundelisten samarbejder e-conomic også med ca. 2000 revisions- og administrationsvirksomheder. Og ifølge adm. direktør hos e-conomic, Torben Frigaard Rasmussen, så er det alle typer af virksomheder, der i dag bruger e-conomics Referral Partner Program. Udgangspunktet er ikke nødvendigvis en hjemmeside med stor trafik, sociale medier spiller også en stor rolle i virksomhedernes udnyttelse af partnerprogrammet.

- Vores partnerprogram er selvfølgelig oplagt for revisionsvirksomheder og bogholdere, der dagligt bruger e-conomic til deres kunder. Men mange af vores kunder er vant til at bruge online medier og bruger derfor også helt naturligt de forskellige former for sociale medier som Facebook, LinkedIn, Twitter, blogs mm., og her udnytter de i stigende grad vores partnerprogram og anbefaler os den vej igennem, siger adm. direktør hos e-conomic, Torben Frigaard Rasmussen.

Virksomheder tilmelder sig e-conomics Referral Partner Program via hjemmesiden, hvor der findes et ansøgningsskema. Hvis man bliver godkendt som partner, kan man via tilsendte adgangskoder logge sig direkte ind i programmet og hente det materiale, der passer bedst til eksempelvis ens website eller Facebook-side. En af e-conomics partnere er bl.a. virksomhedsbørsen Amino.

Knap 1000 af e-conomics kunder er i dag Referral Partnere. For hvert link, der konverteres til en e-conomic-kunde, modtager man 500 kr.

Yderligere oplysninger

Torben Frigaard Rasmussen, adm. direktør e-conomic, 26 16 33 90
Pressekontakt

Tejn Vanting Nielsen
e-conomic danmark a/s
Telefon: 88 20 48 40

Tejn Vanting Nielsen
Virksomhedsoplysninger

e-conomic danmark a/s
Wildersgade 10 B, 3.
1408 København K

Bankforbindelse
Nykredit
Kontonummer 5474 / 0907606
SWIFT / BIC NYKBDKKK
IBAN-nr. DK7254740000907606


CVR-nr. 29403473
Telefon: 88 20 48 40
Hotline: 88 20 48 41
Telefax: 33 93 97 50

Nyhedsmail fra e-conomic

Få nyt om produktopdateringer, tips & tricks, præsentationer og meget andet.

Tilmeld dig e-conomics nyhedsmail, som udsendes ca. hver måned.

Tilmeld nyhedsmail

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.