Verdens første komplette økonomisystem til iPhone

29. september 2010

De 28.000 små og mellemstore virksomheder, der i dag bruger online økonomisystemet e-conomic, har som de første i verden mulighed for gratis at downloade en iPhone-applikation, der er fuldt integreret med økonomisystemet.

Virksomheder og selvstændige kan oprette et tilbud eller sende en faktura fra mobiltelefonen, mens de er hos kunden og sparer dermed tid og dobbeltarbejde. Også teleselskabet 3 satser offensivt på businessmarkedet med applikationer, der reelt tilfører virksomhederne værdi i dagligdagen.

- Brugerfladen er nu så enkel, at alle kan være med. Den nye applikation er udviklet i Apple’s intuitive univers, hvor alle kan finde ud af at oprette en kunde, udarbejde og sende en faktura og herefter bogføre. Alt hvad der foretages på iPhonen registreres i selve e-conomic-systemet, og det er helt unikt, forklarer adm. direktør Torben Frigaard Rasmussen.

Eksplosiv udvikling

Det essentielle for de selvstændige og mindre virksomheder er ifølge Torben Frigaard, at de med applikationen sparer tid, fordi de altid har deres økonomisystem lige ved hånden og har adgang til nøgletallene 24 timer i døgnet.

- Derudover undgår de dobbeltarbejde, da de nu kan afslutte tilbud og fakturaer ude hos og sammen med kunderne. Virksomhederne har efterspurgt en sådan løsning, og vi forventer en eksplosiv udvikling i brugen af e-conomic via iPhone, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Start virksomhed kun med iPhone

Det helt afgørende med den nye applikation er ifølge Torben Frigaard, at alt hvad der foretages på iPhonen registreres direkte i e-conomic-systemet.

- Hvis du eksempelvis starter din egen virksomhed op, og du er meget på farten og ude hos kunderne, så kan du i princippet nøjes med en iPhone og den gratis e-conomic-applikation i opstartsfasen, forklarer Torben Frigaard.

Teleselskabet 3 i erhvervsoffensiv

Teleselskabet 3 går nu i offensiven på erhvervssegmentet med udvalgte applikationer, der reelt tilfører selvstændige og mindre virksomheder en ekstra værdi og en nemmere dagligdag. Ifølge salgsdirektør Mads Transel udvikles der flere og flere brugbare applikationer til virksomheder, og det vil 3 bl.a. udnytte bedre.

- Der er og har altid været stor fokus på prisen på mobiltelefoni. Men vi er nu begyndt at udnytte de bedste applikationer, heriblandt e-conomic, i vores kampagner rettet mod erhvervssegmentet, og fokuserer på, hvilken værdi de tilfører virksomhederne, forklarer Mads Transel.

Yderligere oplysninger

Torben Frigaard Rasmussen, adm. direktør e-conomic, 26 16 33 90
Mads Transel, salgsdirektør 3
Pressekontakt

Tejn Vanting Nielsen
e-conomic danmark a/s
Telefon: 88 20 48 40

Tejn Vanting Nielsen
Virksomhedsoplysninger

e-conomic danmark a/s
Wildersgade 10 B, 3.
1408 København K

Bankforbindelse
Nykredit
Kontonummer 5474 / 0907606
SWIFT / BIC NYKBDKKK
IBAN-nr. DK7254740000907606


CVR-nr. 29403473
Telefon: 88 20 48 40
Hotline: 88 20 48 41
Telefax: 33 93 97 50

Prøv e-conomic gratis

Prøv e-conomic gratis i 14 dage. Du får adgang med det samme:

Prøv gratis i 2 uger

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.