Amesto referencelogo

Den åbne grænseflade er en kæmpe fordel ved e-conomic

Kasper Mortensen, Amesto AccountHouse

”Vi tilbyder vores kunder at overtage alle de daglige opgaver med bogføring og regnskab, og det kan vi kun få succes med, hvis vi kan løse opgaverne bedre og billigere, end de selv eller deres revisorer kan. Og det kan vi – ikke mindst takket være e–conomic.”

Dét fortæller Kasper Mortensen, der, med en baggrund som HD i afsætningsøkonomi og mange års erfaring med økonomi og regnskaber, nu er markedschef i Amesto AccountHouse, der siden år 2001 har leveret regnskabs- og økonomiassistance til danske og udenlandske virksomheder.


I 2010 lancerede Amesto AccountHouse et nyt koncept til mindre virksomheder, EasyAccount, hvor man tilbyder at overtage hele eller dele af det daglige ’bureaukrati’ med bogføring og regnskab, så kunderne sender alle relevante data, f.eks. fakturaer, udgiftsbilag og lønoplysninger, til behandling hos Amesto EasyAccount.

Derefter sørger Amesto EasyAccount for, at kreditorerne får deres penge og medarbejderne deres løn og så videre, og at alle udgifter og indtægter bliver bogført korrekt.

Den helt rigtige løsning

For at få succes med dette koncept skal man være konkurrencedygtig både med prisen og kvaliteten. Og her spiller økonomisystemet e-conomic en afgørende rolle, fortæller Kasper Mortensen:


”Vi har valgt at bruge e-conomic som økonomisystem til alle kunderne i Amesto EasyAccount. For det første fordi prisen passer til vores priskoncept med EasyAccount. For det andet fordi det har alle de funktioner, vi har brug for, og samtidig er ekstremt nemt at bruge. Og for det tredje, fordi vi får en fantastisk god service hos firmaet e-conomic. Så det er den helt rigtige løsning til alle de opgaver, vi løser for vores kunder.”

e-conomic er derfor en afgørende konkurrencefaktor for Amesto EasyAccount. Men der er også en anden forklaring på, at man har succes med sit koncept, selvom EasyAccount blev lanceret midt i den værste krise i årtier, forklarer Kasper Mortensen:

”Vi har naturligvis nogle medarbejdere med en stor faglig viden og mange års erfaring med de opgaver, som vi løser for kunderne. Men samtidig er vi eksperter i at automatisere og optimere arbejdsgangene, så vi bruger langt mindre tid på opgaverne, end kunderne selv har brugt på det.”

For selvom man har talt om det papirløse samfund i mange år, så kan Kasper Mortensen konstatere, at der stadig er masser af papirbaserede arbejdsgange ude i virksomhederne. Især i de mindre virksomheder som er Amesto EasyAccounts målgruppe. Derfor kopierer man ikke bare de eksisterende arbejdsgange, når man får en ny kunde, men sætter en proces i gang for at effektivisere arbejdet, så det bliver så fuldautomatisk og papirløst som muligt.

Kasper Mortensen fra Amesto

Nødvendigt med en åben grænseflade

Den største effektivitetsgevinst får man, hvis man kan fjerne den genindtastning af data, der stadig finder sted i de fleste virksomheder, og i stedet overføre alle data elektronisk og automatisk mellem de forskellige it-systemer, som kunden har kontakt til. F.eks. bankens og lønbureauets it-systemer. Og her spiller e-conomic en helt central rolle, fortæller Kasper Mortensen:

”Vi valgte e-conomic af flere grunde. Men den vigtigste var, at e-conomic har et ’åbent API’, altså en åben grænseflade, så det er nemt for os at skabe forbindelse til alle de it-systemer, som kundernes data kommer fra.

Det lyder nok indlysende, det er det ikke, for de fleste ERP-systemer har et lukket API, som det kun er ERP-firmaernes egne konsulenter, der må røre ved. Og vi ved jo alle sammen, hvad den slags koster.”

Den åbne grænseflade var derfor en afgørende grund til, at man valgte e-conomic. Men der var også andre grunde, fortæller Kasper Mortensen og nævner de vigtigste:

      • At e-conomic er væsentligt billigere end de konkurrerende produkter med de samme egenskaber
      • At e-conomic kører over nettet, så medarbejderne kan arbejde med det hjemmefra og hvor som helst de har adgang til nettet
      • At firmaet e-conomic tager sig af alle opgaver med driften, inklusive sikkerheden med firewall, med løbende back-up og med at gemme alle data i fem år
      • At svartiderne og oppetiden altid er i top

”Og så er deres telefonservice helt fantastisk”, tilføjer Kasper Mortensen, ”for vi kan altid få fat i en kompetent medarbejder, der kan hjælpe os, når vi har brug for hjælp”.

En klar vinder

Derfor var der ingen tvivl, da man i begyndelsen af 2010 skulle vælge, hvilket økonomisystem man skulle bruge i det nystartede Amesto EasyAccount, husker Kasper Mortensen.

”e-conomic var en klar vinder på alle målestokke. Ikke kun med funktionaliteten, men også med prisen og med den daglige drift. Så vi var ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket vi skulle vælge af de alternativer, vi kiggede på.”

Nemt med nye teknologier

Det åbne API gør det også nemt at skabe forbindelse mellem e-conomic og alle de nye teknologier, der kommer frem. Og det vil man være blandt de første til at udnytte til kundernes fordel, forklarer Kasper Mortensen og giver dette eksempel:

”Vi udvikler hele tiden nye tilbud, så vores kunder kan få glæde af alle de nye teknologiske muligheder. For eksempel har vi mange små håndværksvirksomheder som kunder, hvor det er ejeren, der skal godkende alle fakturaer, før de bliver betalt. Men disse ejere er ude af huset en stor del af tiden. Så nu arbejder vi på at kunne sende fakturaerne til deres mobiltelefon, så de kan godkende dem til betaling på stedet.”
Kasper Mortensen
Amesto AccountHouse
Telefon:
E-mail:
Website:
Branche:
70 229 299
salg@amesto.dk
accounthouse.dk
Regnskab og løn
Hvad brugerne siger om e-conomic
Amesto AccountHouse og EasyAccount

Amesto EasyAccount leverer regnskabsservice til mindre danske virksomheder, der ønsker at have en billig, fleksibel og enkel regnskabsfunktion


Amesto EasyAccount overtager virksomhedernes bogføring for en lav, fast månedlig pris, der bestemmes af antallet af posteringer.

Amesto EasyAccount er en del af Amesto AccountHouse, som er den danske del af den norske Amesto Group, der har cirka 600 medarbejdere i 40 afdelinger i Norden.

Amesto Danmark består af:

Amesto AccountHouse: Outsourcing af alle typer regnskabs- og økonomifunktioner for danske og udenlandske virksomheder.

Amesto EasyAccount: Outsourcing af bogholderi og regnskab for mindre virksomheder.Amesto Solutions: Leverer ERP løsninger, der effektiviserer forretningsprocesserne hos nordiske virksomheder, så de opnår langt højere værdiskabelse.

Amesto Translations: En af Skandinaviens førende leverandører af oversættelser til og fra alle sprog ved hjælp af interne oversættere, nordiske datterselskaber, freelancere og et verdensomspændende netværk af bureauer.

Amesto People: Med særlig ekspertise i Search & Selection, herunder udvælgelse af nøglemedarbejdere indenfor økonomi og regnskab, fra assistent- til lederniveau.

Amesto Payroll: Er specialiseret i lønadministration og assisterer mange virksomheder på et højt fagligt niveau, med stor fokus på kvalitet og leveringssikkerhed.

Nyhedsmail fra e-conomic

Få nyt om produktopdateringer, tips & tricks, præsentationer og meget andet.

Tilmeld dig e-conomics nyhedsmail, som udsendes ca. hver måned.

Tilmeld nyhedsmail
Kommende Online kurser

Her kan du se de næste 5 online kurser:

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.