Ud af flere regnskabsmæssige anvendelsesmuligheder er afskrivning blandt andet et udtryk for at fordele skattefradraget på anlægsaktiver over en længere periode

Overordnet set er begrebet afskrivning aktuelt i flere forskellige regnskabsmæssige sammenhænge. Nogle er lidt mere komplicerede end som så, og er bedst at forhøre sin revisor omkring, men den mest normale sammenhæng er i forhold til skattefradrag på en virksomheds anlægsaktiver.

Nogle anlægsaktiver har man ikke mulighed for at betale samlet skat af ved købstidspunktet, men altså fordele det som separate fradrag over en længere periode.

Hvilke anlægsaktiver?

Der er forskellige regler, men generelt er det, hvad man betegner som en virksomheds driftsmidler, altså værktøj, PC’er, kontormøbler, telefoner, transportmidler etc., som ligger under for disse omstændigheder.

I forhold til eksempelvis goodwill og erhvervsejendomme gælder der specifikke regler. Immaterielle anlægsaktiver kan også afskrives, og det gælder eksempelvis patent-, forfatter- og varemærkerettigheder, dog skal aktivet have en begrænset økonomisk levetid. Hvis anskaffelsessummen på et anlægsaktiv overstiger 12.300,- (småudgiftsgrænse fra 2011) skal der foretages skattemæssig afskrivning over en årrække. Dog skal anlægsaktivets økonomiske levetid som minimum overstige én regnskabsperiode.

Der kan maksimum afskrives 25% om året. Hvis man eksempelvis har købt en bil til 100.000,- vil der det første år kunne afskrives 25% af 100.000,- altså 25.000,-. Næste år vil der maksimalt kunne afskrives 25% af den resterende saldo, svarende til 25% af (100.000 kr. – 25.000 kr.), hvilket vil sige 18.750,- osv.

Driftsmidlet skal være anskaffet for, at man kan lave afskrivninger på det. Definitionen af at være anskaffet siger, at det 1) skal være leveret til igangværende virksomhed og 2) er bestemt til at indgå i virksomhedens drift og 3) er færdiggjort i et sådan omfang, at det kan indgå i driften.

Hvis der er moms på driftsmidlet, skal dette angives i anskaffelsesåret.