Anlægsaktiver er værdier, der skal bruges i lang tid i virksomheden
Anlægsaktiver er værdier, der har en levetid over flere år. Det kan være enkle sager, som virksomheden har købt, for eksempel en maskine som stadig efter mange år har en værdi, men det kan også handle om mere komplekse værdier. Et eksempel på et sådan aktiv kan være et patent eller ’goodwill’, som ikke nødvendigvis kan gøres op i en direkte
kapitalværdi, men stadig kan være meget værdifuldt. Dette kan være et brand med god omtale, som ved fremtidigt salg kan have stor værdi.
For at adskille de forskellige former, der betegnes som aktiver i et selskab, deler man dem ofte op i materielle, immaterielle og finansielle aktiver. Her tages der udgangspunkt i materielle værdier.
Aktiver generelt
Anlægsaktiver er en underkategori af 'aktiver', hvoraf aktiver generelt er ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Aktiver opdeles i anlægsaktiver, omsætningsaktiver og finansielle aktiver.
Anlægsaktivets varianter
Hvad menes der med, at anlægsaktiver varierer mellem forskellige virksomheder?
Hvis en virksomhed som eksempel sælger kopieringsmaskiner, så betragtes disse for sælgeren som en del af lagret, og er dermed et omsætningsaktiv. Med dette skal forstås, at virksomheden ikke selv skal bruge maskinen, og derfor skal den betegnes, og indberettes som omsætningsaktiver og altså ikke et almindeligt aktiv.
Hvis en virksomhed køber en kopieringsmaskine, vil det være et anlægsaktiv, såfremt at maskinen er ment til anvendelse lang tid frem. Prisen spiller dog også en rolle, i og med at hvis det er en billig kopieringsmaskine, må man ikke angive den som et anlægsaktiv, men som en almindelig udgift. Grænsen for hvornår en vare vurderes som anlægsaktiv, fastsættes hvert år af Skat.
At bogføre anlægsaktiver
Når et køb betragtes som et anlægsaktiv, bogføres hele værdien ind i balancen på tilgangen.
Sidenhen bogføres afskrivningerne af tilgangen månedsvis eller årsvis. Således spreder man omkostningerne ud over den periode, hvor aktivet anvendes i virksomheden.
Når hele aktivet afskrives, er der ikke længere nogen værdi tilbage i balancen, men den samlede værdi bogføres herefter som en omkostning for virksomheden.
Finansielle aktiver behandles normalt ikke med almindelige afskrivningsregler, eftersom værdien af en finansiel investering ikke nødvendigvis falder over tid.