Balance er en opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver
Formålet med balancen er at give regnskabsbrugeren et overblik over værdien af
aktiver og
passiver for en bestemt dato (årsafslutningsdatoen).
Et årsregnskab skal altid indeholde en balance.
Balancen bliver som udgangspunkt vist nederst i kontoplanen, og i e-conomic vil kontiene være af typen ”balance”, hvorimod de er af typen ”drift” i resultatopgørelsen.
Indhold i balancen
Balancen bliver opdelt i
aktiver og
passiver. Normalt bliver aktiver og passiver vist på hver sin side i årsregnskabet.
Aktiverne kan indeholde poster som
anlægsaktiver, varebeholdninger, debitorer (tilgodehavender), likvider og periodeafgrænsningsposter. Passiverne kan indeholde poster som egenkapital, hensatte forpligtigelser, langfristet gæld og kortfristet gæld.
Aktiver og passiver skal altid stemme overens.
Opstillingskrav
Ifølge Årsregnskabsloven § 23 skal en balance opstilles i skematisk form. Dette har betydning for hvilken rækkefølge, samt hvilken benævnelse regnskabsposterne skal have.
Du kan opstille balancen efter to former, henholdsvis kontoform og beretningsform:
- Kontoformen er den mest udbredte opstillingsform, hvor egenkapitalen fremgår som det første og dernæst de hensatte forpligtigelser og gældsforpligtigelserne.
- Beretningsformen bliver sjældent anvendt, men hvis du benytter beretningsformen, skal kortfristet gæld stå først, efterfulgt af langfristet gæld og til sidst egenkapitalen.
|
Sammenhæng mellem resultatopgørelsen og balancen
Egenkapitalen, der er en del af balancen, forøges med den del af årets overskud, der ikke udbetales til anpartshaverne/aktionærerne. På samme måde vil egenkapitalen blive formindsket, hvis virksomheden ender ud med et negativt resultat for regnskabsåret.
Resultatopgørelsen giver derfor et overblik over indtægter og omkostninger i regnskabsåret, mens balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi igennem alle årene på et givent tidspunkt (årsafslutningsdatoen).