Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Børsnoteret selskab – hvad er et børsnoteret selskab?

Et selskab, der er registreret på en fondsbørs kaldes for et børsnoteret selskab. Selskabets aktier kan derfor købes og sælges på børsen.

e-conomic er et komplet regnskabsprogram til alle slags virksomheder - også børsnoterede selskaber. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis i 14 dage og få adgang til hele regnskabsprogrammet med det samme.

Når man som aktieselskab vælger at børsnotere sig betyder det, at den samlede aktiekapital udbydes på en børs, eller at der foretages en ny aktieemission på børsen.

Hvorfor børsnotering?

En børsnotering af din virksomhed er en ret stor beslutning. Det er derfor vigtigt, at man grundigt overvejer, om det er den rigtige beslutning for virksomheden på den lange bane. En af de vigtigste årsager er, at det kan være en meget omkostningstung og svær proces at ændre virksomheden tilbage, når den først er blevet børsnoteret.

Formålet med en børsnotering er typisk, at man ønsker en øget kapital, eksempelvis med en forøgelse af virksomhedens aktivitet for øje. Derudover vil en børsnotering typisk være med til at øge virksomhedens markedsværdi. En børsnotering af en virksomhed vil også medføre en spredning af aktierne i virksomheden, og der vil typisk være flere ejere.

Fordele og ulemper ved børsnotering

En virksomhed kan opleve flere fordele ved at blive børsnoteret. Nogle af fordelene ved børsnotering kan være:

  • Øget kapital på lang sigt
  • Forøgelse af markedsværdien
  • God effekt på virksomhedens omdømme
  • Mulighed for at betale løn i form af aktier

Ovenstående fordele vil dog ikke gælde for alle typer virksomheder. Derfor er det vigtigt at man i den enkelte situation overvejer, om fordelene opvejer ulemperne. En række ulemper ved børsnotering kan være:

  • Børsnotering medfører store omkostninger
  • Tab af styring af virksomheden
  • Ingen kontrol over fremtidigt afkast
  • Krav om mere information til offentligheden
  • Besværlig proces at privatisere virksomheden igen

Hvis din virksomhed overvejer at gå på børsen, så er det en god idé at søge sparring hos en erfaren rådgiver - se eventuelt vores bogholder- og revisorliste.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis