Dækningsbidrag er indtægter, fratrukket direkte omkostninger
Dækningsbidraget er et udtryk for, hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage efter de direkte salgsomkostninger, til at betale de faste omkostninger i virksomheden.
Eksempel på beregning af dækningsbidrag
En virksomhed sælger puder til kr. 150 stk. De har direkte omkostninger i form af varens indkøbspris, emballage og fragt. Indkøbsprisen er på kr. 60, emballagen er på kr. 5 og fragten er på kr. 10. Regnestykket for dækningsbidraget bliver derfor:
|
Salgspris = 150
- indkøbspris: 60
- emballage: 5
- fragt: 10
Dækningsbidrag = 75 |
Virksomheden vil nu have kr. 75 til dækning af de faste omkostninger, som fx husleje, lønninger, mv.
Hvis dækningsbidraget ikke er højt nok til at dække de faste omkostninger, vil der opstå et underskud i virksomheden – og omvendt vil der være et
overskud, hvis dækningsbidraget overstiger de faste omkostninger.
Dækningsgrad
Når du kender en virksomheds dækningsbidrag, kan du udregne dækningsgraden. Dækningsgraden er et udtryk for dækningsbidraget i procent. Ved at omregne til procent, er det lettere at sammenligne de tidligere år med hinanden.
Dækningsgraden beregnes som (dækningsbidrag*100)/salgspris.
Et eksempel på beregning af det fundne dækningsbidrag ovenfor vil derfor være således:
(75*100)/150 = 50%
Dette fortæller at dækningsgraden for salget af puder er 50%, og ydermere fortæller det, at for hver gang virksomheden sælger for kr. 100, vil der være kr. 50 i dækningsbidrag.
Sammenligninger af dækningsbidrag
Det kan ikke anbefales at sammenligne dækningsbidrag og -grader på tværs af brancher, da disse kan være meget forskellige, alt efter hvilken virksomhedstype der er tale om.
Nogle virksomheder kan have et højt dækningsbidrag, men til gengæld mange faste omkostninger – hvorimod nogle andre virksomheder kan have et lavt dækningsbidrag og til gengæld få faste omkostninger.
Virksomhedens dækningsbidrag vil altid fremgå af
årsregnskabet i
resultatopgørelsen.