En forskudsopgørelse, er en opgørelse over, hvad SKAT forventer man har af indtægter og udgifter for det kommende år.

En forskudsopgørelse viser hvad SKAT forventer man har af indtjening, renter, mv. i løbet af året. Det kan betragtes som en slags ”budget” man lægger på forskud af det kommende år. Meningen med en forskudsopgørelse er, at SKAT kan få et indblik i, hvad der blandt andet skal gives i fradrag til den enkelte.

Forskudsopgørelsen frigives til privatpersoner i november måned, og denne opgørelse tager udgangspunkt i tidligere års økonomiske status. Er de økonomiske forhold ændret, kan man selv gå ind på skat.dk og redigere i forskudsopgørelsen.

Privatperson og enkeltmandsvirksomhed

Det er vigtigt at holde øje med sin forskudsopgørelse, da økonomiske ændringer kan påvirke skatter og renter, man er forpligtet til at betale. Det samme gælder personer med enkeltmandsvirksomheder, da disse beskattes som personlig indkomst. Enkeltmandsvirksomheder skal derfor også angive sin forventede omsætning for det kommende år.

Hvad påvirker dit fradrag?

Hvis man fx låner penge af banken, og skal betale renter af beløbet påvirker dette fradraget på forskudsopgørelsen. Jo flere renter man betaler, jo højere fradrag får man. Omvendt er det, hvis ens rente falder. Derfor er det vigtigt at registrere økonomiske ændringer i forskudsopgørelsen, så man ikke skylder penge, når året er omme. Man kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af hele året.

Fx lønstigning

Hvis man fx stiger i løn på sit arbejde, fx fra 250.000 til 400.000 om året skal man betale mere i skat, da man går fra bundskat til topskat. Registreres dette ikke i forskudsopgørelsen, vil man betale for lav skat. Således kan man risikere at skulle betale en stor restskat, når årsopgørelsen bliver genereret.

Andre ting der kan påvirke din forskudsopgørelse kan være: længere vej til arbejdet (ændring i befordringsbidrag), påbegyndelse af studier (husk at anvende fradraget der hvor du tjener mest), hvis der udføres arbejde og skal betales B-skatter, m.v.

Generelt kan man sige, at det er vigtigt at holde øje med sine økonomiske forhold og huske at registrere det hos SKAT hver gang der sker økonomiske ændringer. Således undgår man ubehagelige oplevelser.

Læs mere om forskudsopgørelsen på skat.dk
Relaterede ord
Pengepung
Hold styr på din økonomi
 
Prøv e-conomic gratis

Prøv e-conomic gratis i 14 dage. Du får adgang med det samme:

Prøv gratis i 2 uger
Køb e-conomic

Det er nemt, og du kan gå i gang med det samme:

Køb e-conomic nu

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.