e-copedia

Afstem dine bankposteringer manuelt

Vejledning
I denne artikel kan du læse, hvordan du manuelt afstemmer posteringer i bankafstemningen og derved selv kan afgøre hvilke poster der afstemmes med hinanden.

Når man skal afstemme sin bank kan man vælge at afstemme automatisk hvor systemet selv parer poster sammen. En anden mulighed er at manuelt afstemme posterne så du sikrer at de pares sammen som du ønsker.

Det vil også komme i brug hvis dine bankposteringer og beholdningsposteringer ikke altid afstemmes automatisk, selv om du vælger "Afstem automatisk". Der kan være flere årsager til dette f.eks. fordi de ikke er inkluderede i det antal dage, du afstemmer, eller fordi summen af flere posteringer er indsat/hævet fra bankkontoen. Hvis dette er tilfældet, skal de i stedet afstemmes manuelt.

Sådan afstemmer du manuelt dine posteringer i bankafstemning

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Tryk på menupunktet "Bank" og vælg "Bankafstemning".
  3. Vælg den beholdningskonto du vil afstemme i venstre side.
  4. Markér de posteringer, som du ønsker at afstemme med hinanden, ved at sætte flueben i venstre side af hver post.
  5. Tryk på knappen "Godkend" for at afstemme de markerede posteringer.
    • Hvorfor får jeg en fejl der siger at de valgte rækker ikke balancerer når jeg trykker på "Godkend"?
    • Hvorfor har jeg en eller flere posteringer der ikke er afstemt?
OBS:
Det er muligt at afstemme poster med hinanden selv om alle poster ligger i samme side, altså en post fra beholdningskonto/bankkonto siden med en anden post fra beholdningskonto/bankkonto siden. Dette kan f.eks. ske hvis du har lavet en tilbageførsel.
Tip:
Når du har sat flueben i de poster du ønsker at afstemme, vil du i venstre og højre kunne se en "Valgt værdi" i saldooversigten ovenfor. Det er vigtigt at beløbene som fremgår af "Valgt værdi" er ens da poster kun kan afstemmes med hinanden hvis de enten er ens, eller går i null. Under "Valgt værdi" i venstre side kan du se overskriften "Difference i valgt værdi". Af denne kan du se differencebeløbet på de poster du ind til videre har valgt.

Posteringer, som er afstemt, markeres automatisk med et grønt ikon til venstre for posteringen  som heder "Afstemt". 
Hvis du trykker på en afstemt post vil e-conomic markere posten, du klikkede på, og samtidigt markere den/de post(er) den er afstemt med. På den måde kan du se, hvilke poster der er afstemt med hinanden.

For at bevare overblikket, kan du nemt skifte mellem visning af afstemte posteringer. Det gør du ved at trykke på det grønne ikon "Afstemt". Den vil skifte farve til rød, og du vil nu kun se de posteringer, der ikke er afstemt.

Du kan nu nemt afslutte din afstemning med visningen over de manglende posteringer.

Sådan læser du din bankafstemning

  1. Du har nu lavet din manuelle afstemning. Nu kan du bruge bankafstemningens opsummerende saldooversigt og danne dig et overblik over periodens bevægelser og resultat. Er du i tvivl om, hvad de forskellige sammentællinger betyder - så tjek oversigten her:

Primosaldo - afstemt

Den samlede værdi af afstemte posteringer i starten af perioden.

 

Primosaldo - ikke afstemt

Den samlede værdi af posteringer, som ikke er afstemt, i starten af perioden.

 

Overført til denne periode (bogføring)

Den samlede værdi af posteringer, som er bogført på beholdningskontoen i den foregående periode (men overført fra/til bankkontoen i den periode, du afstemmer).

 

Overført til denne periode (bank)

Viser den samlede værdi af posteringer, som er overført fra/til bankkontoen i den foregående periode (men overført på beholdningskontoen i den periode, du afstemmer).

 

Primosaldo

Primosaldoen på beholdningskontoen/bankkontoen.

 

Bevægelser i perioden

Den samlede værdi af bevægelser i perioden.

 

Ultimosaldo

Ultimosaldoen på beholdningskontoen/bankkontoen.

 

Overført fra denne periode (bogføring)

Den samlede værdi af posteringer, som er bogført på beholdningskontoen i den periode, du afstemmer (men som overføres fra/til bankkontoen i den næste periode).

 

Overført fra denne periode (bank)

Den samlede værdi af posteringer, som er overført fra/til bankkontoen i den periode, du afstemmer (men som bogføres på beholdningskontoen i den næste periode).

 

Ultimosaldo - korrigeret

Ultimosaldoen på beholdningskontoen/bankkontoen korrigeret for værdien af de to felter "Bogført i denne periode – hævet/indsat i næste periode" og "Hævet/indsat i denne periode – bogført i næste periode".

 

Difference

Differencen mellem "Ultimosaldo – korrigeret" i Bogføring- og Bank-sektionen.

 

Ikke-afstemte posteringer i perioden

Den samlede værdi af posteringer, som venter på at blive afstemt, i perioden.

 

Valgt værdi

Den samlede værdi af markerede posteringer.

 

Difference i valgt værdi

Differencen af de markerede posteringer.

Se beskrivelse af felterne her:
Knapper og felter i Regnskab
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer