e-copedia

Træk en debitorsaldoliste - Rapport

Vejledning
Denne artikel viser, hvordan du kan generere en liste over debitorer (kunder), der skylder penge til virksomheden, eller snart vil komme til at skyde penge.

Du kan opdele listen i forskellige intervaller efter behov, og intervallerne vil blive vist på listen, når du klikker på "OK".
Bemærk, at kun åbne poster vises. Hvis din kundes faktura er blevet betalt og afstemt, vil den ikke være inkluderet på saldolisten.

Sådan trækker du en debitorsaldoliste

  1. Tryk på fanen "Rapporter".
  2. Under "Kunder" i menuen til venstre, skal du trykke på "Debitorsaldoliste".
  3. Udfyld felterne - se evt. "Oplysninger om felterne" nedenfor.
  4. Tryk på "OK" hvorefter du kan se din debitorsaldoliste.
    • Hvordan får jeg en samlet liste af udestående fakturaer for en kunde?
    • Hvordan kan jeg igen vise/skjule søgeområde
OBS:
Vælger du at få vist dine konti i en anden valuta, skal du være opmærksom på, at primosaldo altid vises i aftalens grundvaluta.

Oplysninger om felterne: 

Rapporten viser status for den indtastede dato i Pr. dato-feltet. 

I feltet Interval (dage) angives det interval rapporten skal vises i, f.eks. '15' dage for en rapport, der viser fakturaer med forfald inden for 0-15 dage, mellem 16-30 dage og efter 30 dage. Hvis du i ”Interval” feltet sætter et minustegn (-) og skriver fx 30, vil systemet vise beløb, der har været forfaldne i mere end 60 dage. Skriver du -60 i intervalfeltet, vil systemet vise beløb, der har været forfaldne i mere end 120 dage.
Hvis du vil have et specifikt overblik af hvilke faktura der er forfaldne, kan du bruge "Ubetalte fakturaer" funktionen i salgsfanen.

I feltet Fakturaer angives om der skal vises, hvor længe fakturaer har været forfaldne (for rykkere), eller hvornår fakturaer er forfaldne (til udgiftsplanlægning).

Se beskrivelse af felterne her:
Knapper og felter i Rapporter
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer