Account Manager

Tror du på den længerevarende salgsrelation og kan du skabe værdi med software og viden inden for revision i et vedvarende samarbejde med vores 4.500 professionelle brugere (revisorer og bogholdere)?

Er du en dygtig sælger, der selvstændigt er i stand til at køre hele salgsprocessen fra A-Z med egen pipeline og derigennem skabe forretningsmuligheder for kunden og os? Alt sammen bygget på loyalitet og tillid gennem et godt og markedsledende produkt i vækst?

 

Om os

Vores A-team, der er ansvarlige for kontakten til vores revisorer- og bogholderpartnere, savner lige nu en Account Manager, der både har et udpræget “hunter”-gen, men primært vil arbejde med farming. Du kommer til at sælge til og rådgive vores administratorer således, at de har de bedste forudsætninger for at pleje deres kunder og optimere deres forretning. Vi arbejder ambitiøst og målrettet på at opnå gode resultater, mens vi aldrig glemmer at have det sjovt undervejs.

 

Om dig

Din vigtigste force er din personlighed, holdning og værdier, og din evne til at kommunikere og agere - både overfor vores kundesegment og i teamet. Du skal kunne drive din egen arbejdsdag selvstændigt, men også være en udpræget holdspiller, der værner om samarbejdet og holdånden.

 

Den perfekte kandidat…

  • Er erfaren med Account Management
  • Kan forstå og udføre et regnskab - med fordel i e-conomic - og er erfaren indenfor, eller har stor interesse for revisions- og bogholderibranchen
  • Er uddannet indenfor salg, økonomi eller revision
  • Er en god formidler af værdibaseret koncept salg og skræddersyede løsningssalg der matcher kundens behov
  • Er stærk i IT, apps og online værktøjer og ser sig selv i en karriere indenfor IT og software branchen
  • Er positiv, engageret og målrettet
  • Vil arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor forandring er en del af dagligdagen og hvor kunden altid er i centrum

 

Dine opgaver bliver, at…

  • være proaktiv og serviceminded i din tilgang til kunder og udvikle og udvide din portefølje i det farming udgør 80/90 %, mens hunting udgør 10/20 i stillingen
  • Køre hele salgsprocessen selv og egen pipeline med alt hvad der dertil hører af mødebooking, mødeafholdelse, kontraktforhandling og opfølgning
  • Afholde kundemøder (80 % ude af huset og 20 % telefonisk) 
  • Facilitere uddannelse af brugere hos dine kunder og supportere i aftale- og forretningsspørgsmål
  • Deltage på events, roadshows mv. Og meget mere

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Reham Breko på Reham.breko@visma.com eller +4528718488.

Om Visma e-conomic

e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som en dansk virksomhed i 2001. Vi er nu Danmarks største online regnskabsprogram.

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som Visma e-conomic og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business med over 120.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 200 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Tilbage