Account Manager til Vismas e-conomics salgsteam

Kunne du tænke dig at blive en del af markedsledende software-virksomhed? Vil du være ansvarlig for at jagte nye større SMV-kunder - uden at miste fokus på kundeoplevelsen? Så skal du søge stillingen som Account Manager til Visma e-conomics. 

Om stillingen

I rollen som Account Manager bliver du den drivende kraft i det strategiske fokus, at bringe e-conomic ud til større kunder. Nogle gange vil salgsprocesserne indebære samarbejde med eksterne Visma e-conomic partnere som er forskellige både i ekspertise, størrelse og lokation, men én ting har de tilfælles nemlig at yde sublim service og support til Visma e-conomics kunder. Du skal bruge din kreativitet og netværk til at opdrive og finde potentielle større kunder i SMV-markedet som er noget nyt i forhold til hvad e-conomic historisk har været kendt for. Du skal trives med at skabe relationer og samtidig have en resultatorienteret og selvstændig tilgang til dit arbejde.

Du skal tage teten og gå forrest i jagten på potentielle kunder og styrer salgsprocessen fra A-Z. Du kommer til at bruge din udadvendte og initiativtagende personlighed til løbende at finde nye muligheder for salg hos nye kunder.

Du bliver en del af salgsafdelingens engagerede partner/branche team, som i dag tæller 6 personer. Vi er et team, hvor vi er afhængige af et godt tværfagligt samarbejde både med de andre salgsteams og på tværs af organisationens andre afdelinger. Du skal derfor være stærkt samarbejdsorienteret, have den rette holdånd og ikke mindst enormt drive. Hvis du samtidig kan krydre det med bare en halvlunken portion humor - passer det perfekt ;).

Arbejdsopgaver

  • Identificere og eksekverer salgsinitiativer sammen mod større organisationer i SMV-markedet

  • Eksekvering af strategiske initiativer for Visma e-conomic

  • Jagte nye større kunder der matcher Visma e-conomics produkter

  • Styring af salgsproces fra A-Z

  • Assistere og rådgive e-conomic partnerne i salgsprocesser

Og meget mere! Stillingen er nyoprettet, og du har derfor stor indflydelse på selv at præge dine arbejdsopgaver..

Din profil

Vi forestiller os, at du….

  • Har 3-5 års erfaring med opsøgende salg - og derfor kan du nemt navigere i en salgsafdeling med fokus på salgs- og aktivitetsmål

  • Er mester i at vækste og opbygge tillidsfulde samt langvarige salgsrelationer

  • Er proaktiv i tanke og handling

  • Har erfaring med Salg til større SMV-virksomheder - gerne kæder eller koncerner.

  • Har erfaring med regnskab enten som bruger, konsulent eller lignende.

  • Har en god forretningsforståelse, herunder er kendskab til processer og økonomistyring en fordel.

  • Er en stærk og dygtig kommunikator.

  • Har flair for IT, apps og online værktøjer.

  • Vil arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor forandring er en del af dagligdagen, og hvor kunden altid er i centrum.

 

Hvis du kan se dig selv som vores nye Account Manager, så send os dit CV og ansøgning i dag. Vi hiver løbende spændende profiler ind til samtaler, så vi vil gerne høre fra dig snarest.

 

Om Visma Software

Visma er Nordens ledende leverandør af en bred vifte software inden for økonomi, ERP og løn til små og mellemstore virksomheder. Vi har stort fokus på kvalitet og kundetilfredshed.

Visma Software er den største udbyder af regnskabssystemer og løn i Danmark med mere end 170.000 kunder og mere end 500.000 kunder i Norden. Vi er i øjeblikket over 350 medarbejdere, og de fleste af os er placeret centralt på Christianshavn.

Mange besøgende fortæller os, at de straks føler en speciel kultur, når de træder ind i vores bygninger. Vi anser os selv for værende en dynamisk og energisk organisation, hvor hver eneste person er ansvarlig for at opretholde vores værdier - og vi afholder jævnligt sociale aktiviteter!  

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

Tilbage

 

Illustration, mand med computer

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

 
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.