Ambitiøs servicetalent med lederdrømme

Er du vild med at arbejde med mennesker? Elsker du service, fordi du får lov at tale med mennesker og gøre dem glade, når du hjælper dem hver dag? Og er det virkelig noget der giver dig en tilfredshedsfølelse og energi til din hverdag?

 

Hos Visma e-conomic arbejder vi i vores support med at skabe WOW oplevelser for vores kunder. Vi elsker at levere verdensklasse kundeservice og vi går gerne langt for det - vi tænker ud af boksen og er gerne kreative, når vi vil sikre, at vores kunder bliver WOW’et!

 

Ligeså meget, som vi går op i vores kunder, går vi også op i, at vores medarbejdere er glade og tilfredse, og derfor gør vi meget ud af at undervise og udvikle, og vi bestræber os på en nærværende ledelse, der ser det hele menneske. Vi har brug for servicetalenter, som vil ind og bidrage til vores fantastiske supportteam og som på sigt, kunne tænke sig at udvikle sig frem mod en lederrolle.

 

Om dig

  • Du elsker mennesker - du kan godt lide at hjælpe folk, gøre dem glade og se en udvikling

  • Du er skarp til tal og har mod på at blive en haj til vores regnskabsprogram, e-conomic

  • Du har en holdning til både kundeserivce og ledelse - og har interesse for teorien bag begge!

  • Du kender dig selv godt, er moden, ved hvad du vil og er klar til at arbejde ambitiøst for at nå dine mål!

 

Vores kundeservice arbejder hver dag med at hjælpe og rådgive vores kunder via telefon, chat, mail, samt webinarer og fysiske præsentationer. Du vil varetage alle disse opgaver og du skal være frisk på en stejl læringskurve.

 

Vi er meget stolte af vores kultur, der er sjov, farverig og omfavnende. Vi elsker at have det sjovt og grine sammen på kontoret, ligeså meget som vi elsker service, og vi er både ambitiøse og seriøse omkring hele tiden at overgå vores egne høje standarder.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner på Karina Otto på karina.wojcikotto@visma.com.

   

Processen

  1. Første interview med HR & leder

  2. Mød en kollega

  3. Potentiel søgning på LinkedIn, Facebook og andre sociale medieplatforme

  4. Case opgaver, personlighedstest og referencer

  5. Anden samtale med HR og leder

  6. Kontrakt

 

Om Visma e-conomic

e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som en dansk virksomhed i 2001. Vi er nu Danmarks største online regnskabsprogram. 

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som Visma e-conomic og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business med over 120.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 200 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Du kan se lidt glimt fra vores hverdag på Instagram: @visma_denmark og se Christina fortælle om sin hverdag på Planet WOW: https://www.youtube.com/watch?v=RnVgB49E6ns

 

Tilbage