Channel Account Manager til Visma e-conomic

Har du erfaring med partnersalg på et strategisk niveau? Er du motiveret af at udfordre og gøre en forskel som en trusted advisor? Og kan du se dig selv som en del af en salgsafdeling med en uformel tone, hvor det at gøre en forskel (IMPACT), både internt og eksternt, er i højsæde? Så vil vi gerne have dig som vores nyeste medlem på teamet.

Din stilling 

Som Channel Account Manager får du mulighed for for at arbejde med forskellige typer af partnere, der alle har stor tilknytning til e-conomic. App partnere,  som er med til at skabe branchens største økosystem gennem e-conomic. Forhandlere samt implementeringspartnere, der gennem digital rådgivning finder innovative løsninger på vores fælles kunders behov. AO’s (Accounting Offices), som på effektiv vis skal kunne skabe tillid og rådgive, baseret på de værktøjer som e-conomic platformen stiller til rådighed.

Din rolle vil være todelt: Du er “single point of contact” for egen portefølje af partnere, som enten benytter, sælger og/eller udvikler integrerede løsninger til Visma e-conomic. Samtidig er du ansvarlig for at udvikle porteføljen med nye partnere, fra kontakt til kontraktfasen. Det er derfor vigtigt at du trives med at skabe og pleje langvarige relationer.

Dine arbejdsopgaver

  • Daglig kontakt til eksisterende partnere samt etablering af kontakt til potentielle partnere

  • Booking og afholdelse af partnermøder

  • At udfordre og rådgive partnere med det formål at give dem de bedste forudsætninger for at benytte, sælge og/eller udvikle integrationer til vores produkter

  • Channel Account Management

    • Håndtering af aftaler/kontrakter 

    • Identificere fremtidige muligheder for nysalg eller mersalg

    • Udarbejdelse af handlingsplaner og opfølgning 

    • Opbygning af pipeline og opfølgning

    • Stakeholder Management

  • Udarbejde træningsaktiviteter og ad hoc præsentationer til partnere

  • Planlægning af kampagner og bidrager til kommercielt indhold til eksempelvis hjemmeside og/eller partner aktiviteter

  • Planlægge og deltage på messer og konferencer mv.

  • Vedligeholdelse i CRM (Superoffice)

Dit team 

Du bliver en del af KAM teamet i salgsafdelingen i Visma e-conomic, hvor vores mission er at skabe IMPACT. Hele salgsafdelingen består af 23 kollegaer fordelt på 4 afdelinger. KAM teamet består i dag af 5 personer, og fælles for alle er, at vi sætter en ære i at gøre en forskel og samarbejde på tværs, både i salg, men også ift. resten af organisationen. IMPACT, er et nøgleord for os alle! Vi ønsker at gøre en positiv forskel i de aktiviteter vi laver. Dette afspejles i vores kultur, hvor alle byder ind og sætter sine kompetencer i spil. En anden vigtig del af vores kultur er, at vi interesserer os for hinanden. Hvordan tænker du, at du kunne passe ind i et team med en sportstosse, filosof, naturelsker, livsnyder samt hundeven?    

Din Profil 

  • Har minimum 5 års erfaring med rådgivning og salg på et strategisk niveau

  • Har erfaring med partnersalg herunder igangsætning af marketingaktiviteter 

  • Trives med at opbygge og vedligeholde langvarige relationer

  • Har erfaring med større ERP-systemer (ex. Navision, Oracle, Axapta etc.) enten som bruger eller konsulent

  • Har en god forretningsforståelse, herunder er kendskab til økonomistyring

  • Har flair for IT, apps og online værktøjer

For at trives i stillingen er det vigtigt, at du er struktureret, nysgerrig og opsøgende. Du skal være klar på at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor forandringer er en del af dagligdagen.

Hvis du kan se dig selv som vores nye Channel Account Manager, så send os dit CV og ansøgning i dag. Vi kalder løbende ind til samtaler, så vi vil gerne høre fra dig snarest.

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloudbaseret regnskabsprogram, der hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive sin forretning. Vi er en del af Nordens førende IT-koncern, Visma. Hver dag knokler vi for at give vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst, effektivitet og sikrer at de kan fokusere på sin kerneforretning.

Vi er pt. placeret på Christianshavns havnefront, hvor vi er næsten 350 ansatte. Til sommer flytter vi til Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i hovedstadsområdet. Den nye 20.000 m² store bygning bliver den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen med plads til over 1100 ansatte, og ligger i gåafstand til S-tog og metro. Vores nye bygning kommer bl.a. til at indeholde tagterrasser, caféer, restaurant, gårdhaver og et atrium. Vores nye hjem i Carlsberg Byen vil være et sted for viden og innovation, der bidrager til, at Visma forbliver en af ​​de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.