Customer Care Konsulent til Dataløn

Hvem er vi?

Den fedeste og mest ambitiøse software virksomhed i Norden!

DataLøn er i 2017 blevet en del af Visma og er eksperter i løn. Vi er Skandinaviens førende leverandører af løn- og HR systemer samt outsourcing inden for løn- og HR-administration og vi har fortsat store vækstambitioner. Vi har ca. 60.000 kunder som vi skaber en enklere hverdag for, og vi producerer en halv million lønsedler om måneden. Vores løsning henvender sig til små og mellemstore virksomheder.

Hvad skal du lave?

Vi søger talenter, specialister, guruer, eksperter og stjerner inden for service og salg, til alle vores fantastiske lønkunder. Du vil blive en del af vores Customer Care. Vores forventninger til dig er:

  • Du skal rådgive vores kunder over telefon og chat, og du skal derfor være dygtig til at kommunikere og formidle din viden og være det positive indtryk af DataLøn ud ad til

  • Du skal have lyst til at tale med rigtig mange kunder dagligt og rådgive dem til den mest optimale løsning for dem indenfor løn, HR og personalejura - med 50-80 samtaler om dagen

  • Give kundeservice i verdensklasse!

  • Du skal tilbyde vores kunder tillægsydelser, der sikrer, at kunden har den optimale løsning

  • Samarbejde på tværs af organisationen i et fagligt stærkt miljø, hvor alle arbejder hårdt på at indfri de ambitiøse mål og forventninger, som vores kunder har til os. Du kan derfor identificere dig med ord som åbenhed, målrettethed og hjælpsomhed, der er en del af vores DNA

  • Blive en del af en virksomhed, der nyder stor anerkendelse i branchen, og som hver dag arbejder på at udvide rammerne herfor.

Om dig

  • Du har høje ambitioner og lyst til at lære alt der er, at vide om løn - hvis du, da ikke allerede kan det. Du skal være kvalitetsbevidst, da vi arbejder med en så vigtig opgave, som vores kunders løn, samtidig med at du skal trives med, at det går stærkt, og vi har travlt

  • Du kommunikerer perfekt mundtligt og skriftligt på dansk, og gerne også på engelsk

  • Du har erfaring med kundeservice, er proaktiv og en dygtig rådgiver

  • Du trives i et dynamisk miljø, og du kan have mange bolde i luften på samme tid

  • Du er positiv og ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt, og du vil gerne løbende lære og tilegne dig nye kompetencer

  • Du er en god kollega, der udviser overskud og er med til at skabe god stemning i teamet og i organisationen, hvor vi har en meget stærk fællesskabsånd

 

Vi er netop flyttet ind i dejlige lokaler på Christianshavn, Langebrogade 1. Her vil du hver dag møde faglige udfordringer og udvikling, blive en del af et fantastisk socialt miljø med en dejlig frokostordning, ordnede ansættelsesforhold og en masse muligheder for at engagere dig i kunst, vin, velvære og motion og komme endnu tættere på dine kollegaer i vores forskellige klubber.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Michael Jesper Petersen, som er Manager, Small Enterprise Services & BPO på 42 82 23  09 eller Majbritt Jensen som er Manager, Customer Care på 42 82 23 06.

Processen:

  1. Første samtale med leder og HR

  2. Personlighedstest og referencer

  3. Anden samtale med leder og HR

  4. Kontrakt

Tilbage