Customer Care Konsulent til DataLøn

Hvem er vi?
Den fedeste og mest ambitiøse software virksomhed i Norden!

I Visma DataLøn er vi eksperter i løn. Vi er Skandinaviens førende leverandør af lønsystemer og outsourcing opgaver inden for løn- og HR-administration til små og mellemstore virksomheder. Vi har ca. 60.000 lønkunder, som vi skaber en enklere hverdag for, og vi producerer en halv million lønsedler om måneden.

Hvad skal du lave?
Vi søger talenter, specialister, guruer, eksperter og stjerner inden for service og salg til alle vores fantastiske lønkunder. Du vil blive en del af vores kompetente Customer Care afdeling, hvor du skal rådgive vores kunder over telefonen og chat. Din fornemste opgave er at sikre, at vores kunder har den mest optimale løsning inden for løn, HR og personalejura. Du skal: 

  • rådgive vores kunder over telefon og chat, og du skal derfor være dygtig til at kommunikere og formidle din viden og være det positive indtryk af DataLøn ud ad til

  • have lyst til at tale med rigtig mange kunder dagligt og rådgive dem til den mest optimale løsning for dem indenfor løn, HR og personalejura - med 40-50 samtaler om dagen

  • give kundeservice i verdensklasse!

  • tilbyde vores kunder tillægsydelser, der sikrer, at kunden har den optimale løsning

  • samarbejde på tværs af organisationen i et fagligt stærkt miljø, hvor alle arbejder hårdt på at indfri de ambitiøse mål og forventninger, som vores kunder har til os. Du kan derfor identificere dig med ord som åbenhed, målrettethed og hjælpsomhed, der er en del af vores DNA

Om dig

  • Du har høje ambitioner og lyst til at lære alt der er, at vide om løn - hvis du, da ikke allerede kan det. Du skal være kvalitetsbevidst, da vi arbejder med en så vigtig opgave, som vores kunders løn, samtidig med at du skal trives med, at det går stærkt, og vi har travlt.

  • Du kommunikerer perfekt mundtligt og skriftligt på dansk, og gerne også på engelsk

  • Du har erfaring med kundeservice, er proaktiv og en dygtig rådgiver

  • Du trives i et dynamisk miljø, og du kan have mange bolde i luften på samme tid

  • Du er positiv og ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt, og du vil gerne løbende lære og tilegne dig nye kompetencer

  • Du er en god kollega, der udviser overskud og er med til at skabe god stemning i teamet og i organisationen, hvor vi har en meget stærk fællesskabsånd

 

Vi holder til på Christianshavn i København. Her vil du hver dag møde faglige udfordringer og udvikling, blive en del af et fantastisk socialt miljø med en dejlig frokostordning, ordnede ansættelsesforhold og en masse muligheder for at engagere dig i kunst, vin, velvære og motion og komme endnu tættere på dine kollegaer i vores forskellige klubber.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte én af vores Managers, Michael Jesper Petersen på +45 42 82 23  09 eller Majbritt Jensen på +45 42 82 23 06.

Processen:

  1. Første samtale med leder og HR
  2. Personligheds- og færdighedstest
  3. Anden samtale med leder og HR
  4. Referencecheck
  5. Kontrakt
Tilbage

 

Illustration, mand med computer

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

 
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din inbakke (eller spam-mappe) med det samme.