Customer Success Specialist til ungt team

Har du erfaring med kundekontakt og drømmer du om at udvikle dig inden for salg? Så kom med på rejsen i vores team, hvor du vil blive en del af et ungt og uformelt miljø, med fart over feltet. Vi er et ambitiøst team, der alle kommer med forskellige erhvervsbaggrunde - videnssdeling er derfor et must for at vi lykkedes, og sammen kan tage Visma e-conomics salgsteam til nye højder!    

Vi tror på det værdiskabende salg, og derfor søger vi dig, der elsker at skabe relationer og ønsker at gøre en forskel (IMPACT), både internt og eksternt ude hos vores kunder. Vi ser gerne at du er en do’er, der er god til at eksekvere for at nå målet.  

Dine daglige arbejdsopgaver vil byde på

  • Daglig kontakt til eksisterende kunder (egen kundeportefølje) samt etablering af kontakt til potentielle nye kunder

  • Booking samt afholdelse af (online) møder

  • At udfordre og rådgive vores kunder med det formål at give dem de bedste forudsætninger for at benytte vores produkter

  • Booke uddannelsesdage med hjælp fra vores Presales konsulenter

  • Planlægge og deltage på messer, konferencer mv.

  • Vedligeholdelse i CRM (Superoffice)

  • Indsamling af produkt feedback

 

Teamet 

Du bliver en del af Visma e-conomics salgsafdelingen. Vores mission er at skabe IMPACT. Og med IMPACT mener vi, at vi ønsker at gøre en positiv forskel i alle de aktiviteter vi foretager os - internt såvel som eksternt. Det team du bliver en del af, er ét ud af i alt fire teams, der tilsammen udgør vores salgsafdeling. Dit kommende team består i dag af seks kolleger, som alle hver dag knokler for at gøre en forskel, og samarbejder på tværs. Dette både i salg, men selvfølgelig også i resten af organisationen. En anden meget vigtig del af vores kultur er, at vi interesserer os for hinanden, og har meget fokus på at spille hinanden gode.

 

Vi drømmer om en profil med følgende kompetencer

  • Trives med at opbygge og vedligeholde relationer

  • God forretningsforståelse i forhold til workflows, og evnen til at sætte dig ind i nye områder og projekter

  • Flair for IT, apps og online værktøjer

  • Erfaring med bogføring eller/og salg er en fordel

For at trives og få success i stillingen er det vigtigt, at du er struktureret, selvstændig, nysgerrig og opsøgende. Du skal være klar på at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor forandringer er en del af dagligdagen. Se videoen nedenfor for at lære dit kommende team og Visma e-conomic endnu bedere at kende. 

 

 

Når du starter hos os får du

  • En professionelt stærkt og engagerende arbejdsplads

  • En yderst støttende og ung teamkultur

  • En fleksibel arbejdsplads

  • Et internationalt og innovativt miljø 

  • Arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsforsikring

Næste skridt

Vi glæder os til at lære dig at kende. Send og gerne din motiverede ansøgning samt dit CV. 

Ideelt set besættes stillingen pr. 1. oktober/november 2021, og samtaler afholdes løbende. 

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Cecilie Heie på Cecilie.Heie@visma.com.

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Den første maj flyttede vi ind i vores domicil i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas virksomheder i hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores nye kontorbygning plads til mere end 1.100 medarbejdere og det bliver den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores nye hjem bliver et sted for viden og innovation og skal være med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Tilbage

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer