Den bedste Facility Manager i Danmark

Opråb til de bedste Facility Managers i Danmark!

Vil du være med til at skabe fremtidens rammer for Nordens største IT-virksomhed i et helt nyt domicil i Carlsberg Byen? 

Vil du have nogle af Danmarks bedste kolleger og have din daglige gang på en af Nordens bedste arbejdspladser? Vil du have en central rolle i at skabe vores nye domicil for mere end 1.000 dygtige medarbejdere? Alt det kan du være med til med afsæt i jobbet som Facility Manager i Visma e-conomic. 

Hos Visma e-conomic brænder vi for vores produkter, vores omgivelser og vores virksomhedskultur – der er uformel og ambitiøs ud over det sædvanlige, og nu er vi på udkig efter en Facility Manager, der er klar til en udfordrende stilling. 

Visma e-conomic har over 140.000 kunder i Danmark, og det er ikke uden grund. Du vil komme til at arbejde sammen med de dygtigste folk i branchen, og vi skal bruge din hjælp til at styre en virksomhed i vækst og forandring videre fremad. 

Om jobbet

Stillingen er nyoprettet. Fra dag ét får du ansvaret for all facility-opgaver på vores kontor på Christianshavn. Derudover kommer til at spille en central rolle i opbygningen af det Facility team der, sammen med udvalgte leverandører, skal skabe rammerne for Danmarks bedste arbejdsplads, når over 1.000 af Vismas medarbejdere i april 2021 samles i et nyt domicil i Carlsberg Byen.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Drive de nuværende facility-opgaver hos Visma e-conomic sammen med en assistent.

  • Deltage i den nuværende projektgruppe, der allerede arbejder frem mod indflytning i Carlsberg Byen i andet kvartal af 2021.

  • Forhandle aftaler med mange forskellige leverandører og partnere inden for facility og drift af vores nye domicil i Carlsberg Byen.

  • Være med til at definere og etablere den delte facility-funktion, som, sammen med eksterne leverandører, skal drive vores nye Visma-domicil, der går på tværs af flere Visma-selskaber.

  • Være med til at lukke og aflevere vores nuværende lejemål på Christianshavn ned i andet kvartal af 2021.

Om dig

  • Du er positiv og energisk og kan inspirere dine medarbejdere og kolleger.

  • Du er struktureret, serviceorienteret, en proaktiv problemknuser og du kan lide at arbejde med stramme deadlines.

  • Du ser løsninger og muligheder, brænder for at skabe et arbejdsmiljø og en serviceorganisation i verdensklasse.

  • Du er økonomisk bevidst, tænker hele tiden på, hvordan du kan optimere udbytte og økonomi.

  • Du har og viser overblik og rettidig opfølgning på projekter, tilbud, økonomi o.lign.

  • Du brænder for gode løsninger og for at forhandle med leverandører, sådan at enderne mødes og vi opnår de bedst mulige resultater.

  • Mindst 5 års erfaring med facility management.

  • Du har erfaring med projekt- og/eller personaleledelse, samt ledelse af eksterne leverandører.

  • Du taler og skriver flydende i dansk og engelsk.

  • Du har lyst til at bringe mange forskellige kulturer sammen på tværs af de mange Visma-selskaber, der skal mødes og arbejde sammen i vores kommende domicil.

Processen

  1. Første samtale med leder og HR

  2. Case-opgave og personlighedstest

  3. Anden samtale med HR (samme dag som tredje samtale) 

  4. Tredje samtale med Michael Assam (Finance Director Visma Consulting A/S) + Mads Rebsdorf (adm. direktør Visma e-conomic)

  5. Referencer

  6. Kontrakt

Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Dennis Klitgaard på dennis.klitgaard@visma.com 

Om Visma

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma. Visma har mere end 700.000 kunder i norden og Nederlandene. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran.

Visma e-conomic rummer produkterne; e-conomic, Sproom, Stellar, Visma Business og Dataløn med samlet over 200.000 kunder i Danmark og 4.500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder ca. 350 Visma medarbejdere. I april 2021 flytter vi ind i et nyt stort domicil i Carlsbergbyen med plads til over 1.000 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

 

Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.