Erfaren lønkonsulent til Driftsafdeling i lønvirksomhed

Erfaren lønkonsulent til Driftsafdelingen i lønvirksomhed i Randers

 

Om os

I al stilfærdighed har ProLøn i mere end 30 år leveret en lønservice, som kunderne kalder Danmarks bedste, til en støt voksende kundekreds. ProLøn har 34 ansatte og servicerer i dag ca. 11.000 små og mellemstore virksomheder. Det er en mærkesag for os at være tilgængelige, kompetente og hjælpsomme.

Se, hvad kunderne siger om os på Trustpilot og læs mere på vores hjemmeside og på Facebook. Eller se filmen om ProLøn på YouTube.

 

Om jobbet

Vores driftsafdeling sørger for kvalitetskontrol og gennemførsel af lønindberetninger fra vores kunder. Du vil blive en del af et team på 5 personer hvor du refererer til Driftschefen. Du vil komme til at samarbejde en del med medarbejderne i supportgruppen. 

Dine opgaver kommer blandt andet til at omfatte:

  • at afvikle lønkørsler

  • at afvikle daglige driftskørsler fx nets overførsler

  • at levere telefonsupport, hvor du er tilgængelig, kompetent og hjælpsom

  • at svare på kundehenvendelser på mail

  • at holde dig ajour med regler og lovgivning på området

  • at afvikle diverse indberetninger til bla. Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening

  • månedsrapportering

  • at løse ad hoc opgaver

 

Om dig

Det er afgørende, at du har flere års praktisk erfaring med lønservice. Det kan være som lønbogholder i en virksomhed eller som lønadministrator hos en virksomhed, der tilbyder løn- og regnskabsadministration, fx et revisionsfirma. 

Vi forventer, at du har:

  • erfaring med lønbehandling

  • kendskab til lønprogrammer. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med ProLøns lønsystem

  • indsigt i overenskomstforhold

  • du må meget gerne have erfaring med eIndkomst, men det er ikke et krav

  • erfaring med forskellige it-værktøjer, fx Office pakken

  • en udadvendt personlighed. Du kan lide at tale med kunder og levere god service

  • gode samarbejdsevner. Det er afgørende, at du er en teamplayer struktureret, detaljeorienteret og grundig

  • en høj stresstærskel. Du evner at have mange bolde i luften uden at miste

  • overblikket

 

ProLøn tilbyder

  • en attraktiv fuldtidsstilling i en mindre, dynamisk og ambitiøs virksomhed

  • fleksible arbejdsforhold. Vi forsøger at balancere hensynet til den enkelte medarbejder med de krav, der følger med, når man er en virksomhed, der har en produktion med faste deadlines

  • en uformel omgangstone, selv om løn er en alvorlig sag, så kan vi godt lide at have det sjovt, mens vi arbejder

  • tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

 

Næste step

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Driftschef Henriette Madsen på telefon 87 10 19 30. For at søge stillingen bedes du lægge din begrundede ansøgning inkl. CV i vores rekrutteringsmodul her på siden. Tryk på knappen [Ansøg]. Ansøgningsfristen er den 29.02.2020.

Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.