Finansøkonompraktikant i Visma e-conomic

Skal du i praktik på din finansøkonom og er du interesseret i andet end at lave kaffe og hente udprint? Hos os bliver du en del af teamet, og gennemgår samme træning og udvikling som alle os andre. Du bliver ekspert i vores regnskabsprogram e-conomic og taler med kunderne allerede den første uge, hvor du får ansvar for at rådgive dem, guide dem og give kunderne en helt ekstraordninær kundeservice!

Vores kundeserviceafdeling hedder Planet WOW, fordi vi hver dag knokler for at levere WOW-oplevelser til kunderne! Du vil få kommunikationstræning og intensiv oplæring i vores regnskabsprogram e-conomic, og derudover har vi en masse sociale arrangementer, som vi også håber du vil være med til :) Det er alt fra lige bowling, paintball og ski-tur til filmaftener, mexicansk aften og fredagsbar.

"Visma e-conomic er en arbejdsplads udover det sædvanlige. Det skal opleves! Man bliver respekteret for den, man er, og man møder altid ind til smil og god stemning!" - Jasmina Sadagic, FØ-praktikant, foråret 2018. 

 

Under dit praktikforløb vil du komme igennem:

  • Kundekontakt på vores kanaler; telefon, chat og mail

  • Rådgive kunderne til “den skræddersyede løsning” vha. vores mange tillægsmoduler

  • Undervise kunderne på vores online kurser

  • Få et godt kendskab til vores regnskabsprogram e-conomic og hvordan det benyttes i en SMB-virksomhed

  • Informere potentielle kunder om vores produkt og alle dets fordele

  • Du vil få erhverserfaring i en international software virksomhed i vækst

Du er det rette match for os, hvis du har en god tal- og IT-forståelse, samt er generelt serviceminded, engageret og dedikeret til det, du kaster dig over. Du brænder for at hjælpe kunder og vil gerne have en festlig hverdag med plads til en masse læring, hårdt arbejde og sjov sammen med både kunder og kollegaer.

 

"Fantastisk læringsmiljø, gode mennesker og dejlige kunder - de får en til at føle sig hjemme hos e-conomic" - Kathrine Grotkær, FØ-praktikant, foråret 2018.

 

Vi søger praktikanter der kan starte i både efteråret og efter nytår, så send derfor gerne din ansøgning og CV allerede i dag (pssst... vi elsker kreative ansøgninger) :)

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Processen

  1. En kort telefonsnak

  2. Online interview med HR og leder

  3. Potentiel søgning på LinkedIn, Facebook og andre sociale medier

  4. Case opgaver, personlighedstest og referencer

  5. Anden samtale med HR og leder på kontoret

  6. Kontrakt

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

Tilbage

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer