Legal Advisor i Visma e-conomic

Er du vores nye forretningsorienterede Legal Advisor?  

Brænder du for at anvende dine juridiske kompetencer i krydsfeltet mellem IT og jura? Og har du en skarp forretningsforståelse? Så er det måske dig, vi leder efter! 

Hos Visma e-conomic søger vi en Legal Advisor, som brænder for at arbejde med juridiske opgaver i spændingsfeltet mellem teknologi, jura og forretning. Du vil blive en del af vores Legal & Compliance team, som har ansvaret for at yde juridisk in-house rådgivning, herunder sikre en effektiv og værdiskabende implementering af relevant lovgivning. Vores team fungerer som sparringspartner for resten af organisationen, og bistår de forskellige forretningsenheder med at finde frem til de løsninger, som er mest optimale for virksomheden. Du vil derfor blive udfordret/styrket i din evne til at kombinere jura og forretning. 

Som led i vores kerneaktivitet behandler Visma e-conomic store mængder af data, hvilket udgør en af hjørnestenene i det juridiske arbejde, som vi foretager os. Du skal derfor have lyst til at arbejde med problemstillinger inden for et område, som er i rivende udvikling, og hvor lovgivningen hele tiden ændrer sig. Et kreativt mindset og en nysgerrig tilgang til problemstillinger er derfor et must. 

 

Om jobbet 

Som Legal Advisor hos Visma e-conomic får du mulighed for at arbejde helt tæt på forretningen inden for en bred vifte af juridiske områder. Dine primære arbejdsopgaver vil tage afsæt i GDPR og kontraktkoncipering-/forhandling. Da vi er en virksomhed i vækst, som konstant søger at optimere vores produkt for kundernes bedste, vil dine arbejdsopgaver dog variere alt afhængig af forretningens behov og kan ligeledes involvere andre juridiske områder. Du skal derfor have lyst til at arbejde i et til tider hektisk miljø med hurtige beslutningsprocesser og høje ambitioner.   

 

I denne rolle vil du

  • Bidrage til sikringen af et højt niveau af GDPR compliance i organisationen sammen med resten af teamet 

  • Udarbejde og implementere politikker og procedurer til brug for resten af organisationen 

  • Yde generel rådgivning inden for GDPR og obligationsretlige problemstillinger 

  • Stå for kontraktindgåelse- og forhandling, herunder afvejning af kontraktmæssige og kommercielle risici i tæt samarbejde med forretningen

  • Få mulighed for at drive forskellige juridiske projekter af forskellig karakter med udgangspunkt i forretningens behov  

 

Dine personlige og faglige kompetencer 

  • Du er uddannet cand.merc.jur eller cand.jur og har en skarp forretningsforståelse 

  • Du har 1-3 års erfaring med GDPR og/eller kontraktsret eller erfaring fra en lignende stilling 

  • Du er en god formidler både på skrift og i tale 

  • Du er skarp til engelsk skriftligt såvel som mundtligt (vores officielle arbejdssprog er engelsk, og der snakkes tilsvarende engelsk i teamet)

  • Du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver  

  • Du er analytisk, hands-on, pragmatisk og løsningsorienteret 

  • Du er kommercielt tænkende og reflekterende 

  • Du er ambitiøs, resultatbevidst og innovativ 

  • Du er udadvendt, smilende og opsøgende

  • Du er klar med konfetti rørene når vi skal fejre vores succeser! 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med ansvar, indflydelse og udfordringer i en farverig og inspirerende virksomhed med en social og inkluderende kultur. Du får mulighed for at udvikle en karriere inden for mange af fremtidens juridiske problemstillinger og vil i høj grad være med til at præge dine egne arbejdsopgaver. Du vil blive del af et fagligt stærkt team hvor udvikling, sparring og et godt socialt fællesskab er i højsædet. Vores Legal & Compliance team har vokseværk, og vi glæder os til at få endnu en ny kollega med på rejsen! 

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 160.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så vores kunder kan fokusere på det, som de er bedst til. I maj 2021 flyttede samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet til Carlsberg Byen. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gåafstand til S-tog og metrostation. Huset rummer ikke blot store, lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

 

Ansøgning 

Hvem er bedre til at fortælle os mere om dig end dig selv? Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende og stillingen er med tiltrædelse 1. december 2021 eller snarest muligt herefter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Krogh Hansen, Head of Legal & Compliance + 45 26 16 74 55 (emilie.krogh@visma.com).

Tilbage

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer