Marketing Automation Specialist

Elsker du at nørde med data og forstå kunders rejse fra a-z? Er du samtidig ekspert i at påvirke potentielle kunder på det helt rigtige tidspunkt med content og automatiserede flows? Og kan du udnytte dit stærke kommercielle mindset og forståelse for marketing til at bringe vores forretning til det næste niveau? Så er der rigtig gode chancer for, at du er lige netop den person vi søger til vores nyetablerede team.  

 

Som vores nye Marketing Automation Specialist vil du blive ansvarlig for vores marketing automation på alle leadgenererende kampagner. Vi tror på, at lead nurturing og lead scoring er vigtige elementer i vores fremtidige setup, og her vil du spille en afgørende rolle. 

 

Dine primære opgaver og ansvarsområder 

  • Du vil være ansvarlig for at drive vækst gennem marketing automation

  • Opbygning af nye samt optimering af eksisterende mail flows og lead scoring modeller

  • Løbende overvågning og evaluering af vores automation aktiviteter

  • Arbejde tæt sammen med resten af teamet på eksekvering af vores leadgenererende aktiviteter

  • Arbejde med en holistisk tilgang til vores forretning og positivt bidrage til opnåelsen af vores kommercielle målsætninger

  • Udfordre det eksisterende

 

Om dig

Du har stor passion for dit ekspertiseområde og er typen, som altid kender til de nyeste trends indenfor dit felt. Du har høje ambitioner både for dig selv og dit team, og arbejder med et engagement der smitter af på dine kollegaer. Du er en teamplayer og leverer de bedste resultater sammen med andre, dog kan du også arbejde selvstændigt på egne projekter. Udfordringer begrænser dig ikke, men er middel til dine kreative løsninger.  

 

Herudover har du

  • Minimum 2 års erfaring med marketing automation, gerne indenfor software og/eller i en leadgenerende kontekst 

  • Tidligere erfaring med at arbejde med diverse marketing automation platforme - vi anvender Eloqua

  • Avanceret forståelse for opbygning og automatisering af mail flows

  • Erfaring med opbygning af kampagner, segmenter og målgrupper

  • En stærk forståelse for marketing og hvordan marketing automation kan anvendes på tværs af kanaler og kampagner

 

Vores team

Hos Visma e-conomic får du muligheden for at arbejde sammen med nogle ekstremt dedikerede kollegaer, som alle har en fælles passion for at ændre den måde danske virksomheder arbejder med regnskab. Vi tror på at teamwork, og det at have det sjovt er forudsætninger for at skabe fantastiske resultater. 

 

Du vil blive en del af vores voksende marketing- og salgsafdeling, hvor vi har fokus på leadgenerering, konvertering og salg. Til daglig vil du arbejde i vores nyetablerede Growth team sammen med ambitiøse kollegaer med ekspertise i hvert deres område. Teamets mission er, via leadgenerering, at sikre Visma e-conomics fortsatte vækst. Udover at arbejde tæt sammen med de andre teams i afdelingen, vil du også have en bred berøringsflade med resten af organisationen. 

 

Vi tilbyder

  • Et professionelt og engagerende arbejdsmiljø

  • En stærk og støttende team-kultur

  • Et fleksibelt arbejdsmiljø

  • Firmabetalt pension samt sundhedssikring 

  • Et nyt kontor i Carlsberg Byen med Meyers kantine og Café

 

Det praktiske

For at søge stillingen skal du sende os dit CV sammen med en motiveret ansøgning.

Stillingen ønskes besat den 1. juli 2021 eller snarest derefter. Jobsamtaler bliver afholdt løbende, indtil den rette kandidat er fundet. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Alexander Geisler, på alexander.geisler@visma.com.

 

Om virksomheden

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

 

Den første maj flyttede vi ind i vores domicil i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas virksomheder i hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores nye kontorbygning plads til mere end 1.100 medarbejdere og det bliver den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores nye hjem bliver et sted for viden og innovation og skal være med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

 

Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.