Presales Konsulent i Visma.net ERP

Har du talent for at omsætte forretningsmæssige behov til effektive IT-løsninger, der giver værdi for kunderne? Er du udadvendt og glad for at omgås mange forskellige slags mennesker i løbet af din arbejdsdag? Vil du være ekspert og rådgivende midtpunkt på vores splinternye produkt til det danske marked, Visma.Net ERP? 

Kan du svare JA til ovenstående? Så er du måske vores nye Presales Konsulent! 

 

Hvem er vi? 

Hver eneste dag arbejder vi på at skabe IMPACT! Det gør vi ikke blot ved at implementere den bedste ERP løsning på markedet, men også ved at udfordre vores kunders arbejdsgange, så vi sammen kan ændre deres hverdag til det bedre. Uanset hvad vi laver, så sker det altid med kunden i centrum, så hvis du ikke brænder for at skabe glade kunder er Visma ikke stedet for dig. Det gør vi da automatisering af arbejdsprocesser ikke i sig selv løfter vores kunder til et nyt niveau, uden at vi forstår og tilpasser det til deres dagligdag. 

 

I dag består teamet af 5 super motiverede medarbejdere med hver deres sæt af kompetencer, som hver eneste dag arbejder på at skabe maksimal IMPACT for vores kunder og partnere. Udover at arbejde sammen med resten af vores salgsafdeling på 23 personer, så er Visma.Net ERP et produkt som udvikles på tværs af hele huset. Så du skal være klar på at kunne dykke ned i produktet og teknik det ene øjeblik, mens vi det næste snakker marketing- og salgsaktiviteter. 

 

Du skal derfor være klar på at indgå i en projektgruppe bestående af mange forskellige personligheder og talenter, hvor vi alle tror på, at vi kun kan nå vores ambitiøse mål sammen og at ingen af os lykkes alene. 

 

Hvad vi skal bruge fra dig:

  • Et kæmpe ambitionsniveau og et engagement som smitter.

  • Du er stærkest, når du arbejder sammen med andre og en teamplayer af natur…

  • ...men kan samtidigt arbejde selvstændigt og drive projekter i mål.

  • Hver eneste dag du står op ser du frem til at have tæt kontakt til kunder og partnere.

  • Du er altid med på de nyeste IT trends og forstår dem med det samme.

  • Kan navigere og trives i en dynamisk og forandringspræget virksomhed med salgsmål.

  • Elsker at være i et dynamisk miljø og bidrage med stor fleksibilitet, fordi kunden altid er i centrum.

  • Uanset hvad, skal du være klar på at skabe MAX IMPACT i alt du arbejder med! 

 

Det er ikke et krav, men hvis du herudover kan sige ja til følgende...

  • Har erfaring med regnskab og/eller logistik

  • Har erfaring med ERP systemer enten som bruger, specialist eller konsulent.

  • Brænder for optimering af forretningsprocesser.

  • Kan formidle og sælge komplekse forretningsløsninger til en som aldrig har hørt om et ERP system.

...så vil vi rigtig gerne snakke med dig! 

 

MEN hvad skal du så egentlig arbejde med? 

  • Bidrage til certificeringen af vores partnere

  • Tage del i lead kvalificering samt udbudsprocessen for større kunder

  • Deltage på kundemøder og bidrage med ekspertviden i Visma.net ERP.

  • Afdække kundernes behov og udarbejde løsninger i samarbejde med vores partnere.

  • Bistå implementering hos kunderne sammen med partnerne.

  • Hjælpe og engagere vores partnere i at bygge en skalerbar vidensbase.

  • Sparring og dialog med vores produktudviklingsafdeling

  • Deltage på events, roadshows og meget mere.

  • Hvad fremtiden bringer tør vi ikke spå om...

 

Hvis ovenstående lyder som dig og arbejdsopgaverne lige netop er det du drømmer om, så skynd dig at sende din ansøgning og CV til os. Vi glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Alexander Geisler på alexander.geisler@visma.com.



Hvis du ikke allerede kender Visma.Net ERP, så er...

Visma.Net ERP et Cloud ERP-system, som allerede er succesfuldt introduceret på de øvrige nordiske markeder. Snart kommer turen til Danmark. Målgruppen for Visma.Net ERP er mellemstore og større virksomheder.

 

Visma.Net ERP er en del af Nordens førende IT-koncern Visma, som i Danmark rummer produkterne; e-conomic, Sproom, Summasummarum, Stellar, Mamut og Visma Business med over 145.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran deres konkurrenter. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder næsten 300 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

 

Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.