Rådgivning til revisorer og bogholdere i e-conomic

Drømmer du om at bruge din viden inden for regnskab i en rådgivende funktion, hvor du slipper bogføringen og i stedet hjælper virksomhedsejere med at drive deres forretning i e-conomic? Så bliv en del af vores nyeste team, hvor du som sparringspartner og Customer Advisor er med til at rådgive vores vigtigste kundegruppe af bogholdere og revisorer, samt bidrage som et vigtigt bindeled mellem Salgs- og Supportafdelingen. 

Vi taler dagligt med en masse revisorer og bogholdere, og søger en ligesindet til at være deres advisor. Så synes du, at det er spændende at komme endnu tættere på kunden, løse komplekse sager inden for regnskab og måske endda tage på kundebesøg, så er dette absolut jobbet for dig!
Du vil arbejde i et ungt og friskt miljø med spændende udviklingsmuligheder og med mulighed for, på sigt, at blive dine kollegaers advisor. Dette giver dig muligheden for at blive professionel i et førende regnskabssystem og samtidig bruge din viden om bogføring. Så er du klar til at slippe tasterne og blive rådgiver i stedet?

 

Hvem er du?
Den vigtigste kvalifikation er din personlighed. Du er den rette, hvis du er:

  • Glad for menneskelig kontakt og elsker at kommunikere med kunder og skabe gode oplevelser

  • Nysgerrig, lærevillig og ser muligheder frem for begrænsninger 

  • Positiv og med til at skabe den gode stemning

  • En holdspiller, der gerne giver din kollega en hjælpende hånd

  • Proaktiv og tager ansvar 

  • Interesseret i regnskab og har mod på at lære e-conomic fra ende til anden. Vi tilbyder en dybdegående onboarding, så du kan blive superbruger i både grundmodulet og dertilhørende tillægsmoduler

Måske har du også:

  • Erfaring fra jobbet som revisortrainee, revisorassistent eller revisor

  • I gang med eller har afsluttet HD-R eller CMA

  • Færdiggjort en Finansøkonomuddannelse evt. med lyst til at tage en HD

  • Interesse for og kendskab til danske regnskabs- og bogføringsforhold fra arbejdet som bogholder eller erhvervet kurser

  • En 'utilpasset' tilgang til de traditionelle arbejdsopgaver med regnskab og regnskabsprogrammer, fx i din rolle som revisorassistent eller bogholder

  • Drømmen om at tilegne dig så meget viden, at du kan blive en del af vores eksperter, undervise kollegaer og kunder eller udforme spændende kurser for kunderne

 

Hvem er vi?
Vi er et helt nyetableret team med både nye og erfarne kollegaer dedikeret til at hjælpe bogholdere og revisorer. Vi håber, at du med din faglige profil og personlighed vil være med  til at skabe et team med fokus på de bedste kundeoplevelser og blive en del af en inkluderende kultur med høj energi og humør. Vi hjælper først og fremmest med at løse bogholdere og revisorers komplekse sager via telefonsupport, men vi har en ambition  om senere at introducere en chat, hvor vi kan hjælpe endnu flere kunder hurtigere - og således tilbyde den bedste service både mundtligt og skriftligt.

Hvordan kunne en arbejdsdag se ud?

  • Klokken 8.00 åbner vores support for admin kunder, hvor vi sidder klar til at hjælpe. Her hjælper vi med alt lige fra sparring om løsninger, introduktion til nye moduler, opstart af et helt regnskab eller optimering af work-flows i e-conomic. 

  • Klokken 12.30 lukker vi supporten for admin kunder og efter en frokostpause, holder teamet en stand-up, hvor store og små nyheder deles.

  • Eftermiddagen er afsat til at træne kommunikation, faglighed og proaktivitet, holde online kurser, følge op på dagens cases eller, hvis interessen er der, tage med på kundebesøg eller undervise kollegaer.

  • Derudover har vi altid plads til sjov og højt humør og teamarrangementer!

 

Vil du vide mere om jobbet? så tjek denne video eller læs mere omkring Planet WOW på vores karriereside.

Lyder jobbet som noget for dig, og har du lyst til at være en del af vores team? Så tryk “ansøg” - vi glæder os til at læse mere om dig!

 

Processen

  1. En kort telefonsnak

  2. Første interview med leder og en fra teamet (online)

  3. Caseopgaver, tests og referencer

  4. Anden samtale med HR og leder (fysisk)

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 160.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

 

I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Visma e-conomics datapraksis er designet til at sikre, at dine personlige oplysninger er passende beskyttet. Bemærk venligst, at dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Tilbage

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer