Receptionist til Visma House

Har du erfaring som receptionist, og brænder du for at yde et højt serviceniveau? Så er det måske dig, vi søger til vores reception i Visma House i Carlsberg Byen. 

Som receptionist i Visma House bliver du vores ansigt udadtil, hvorfor det kræver at du naturligt er i besiddelse af en dynamisk og optimistisk tilgang til service og elsker at agere varmt og imødekommende over for alle, både medarbejdere og gæster..

Vi ser gerne at du har massere af gåpåmod og er frisk på at give en hånd med på diverse ad hoc opgaver, store som små, ligesom at du er fleksibel i forhold til at hjælpe dine kolleger fra de øvrige service spor i huset såfremt dette måtte være nødvendigt. 

Din passion for god service skal bidrage til, at vores gæster, kunde og kollegaer alle får en god oplevelse når de besøger receptionen samt  fornemmer en fleksibel og vel forberedt reception - hver dag.

Receptionen fungerer også som kommandocentral i forhold til vigtige el. akutte meddelelser til huset, hvilket kræver en klar og effektiv kommunikation i både skrift og tale.


Som person nyder du  

  • At arbejde i et travlt og til tider også uforudsigeligt miljø

  • At yde god og professionel service både ift. kolleger som gæster huset

  • At byde alle velkommen med en varm og venlig udstråling

  • At være proaktiv og arbejde selvstændigt med lyst til at tage ansvar

  • At holde overblik og bidrage til en pæn og nydelig arbejdsplads

  • At varetage enhver potentiel konflikt på diplomatisk vis

 

Dine opgaver består primært i

  • At yde venlig hjælp og guidance til gæster, kolleger og leverandører i huset.

  • At håndtere en bred vifte af forespørgsler til facility fra både kolleger og leverandører.

  • At vedligeholde en tæt kommunikation med husets tekniker, handyman og øvrige leverandører, som har deres faste gang i huset.

  • At kunne forudse og have en proaktiv tilgang til, hvad der kræves af handlinger for at få en så smidig dag i receptionen som muligt. 

  • At agerer roligt i tilfælde af tilspidsede situationer, som fx. når der går en brandalarm.



Hvad vi forventer

Det er vigtigt, at du har erfaring fra et lignende job og har værktøjskassen i orden ift. at kunne prioritere dine arbejdsopgaver og agere på professionnel og effektiv vis.

Det er også vigtigt, at du evner at bevare roen på trods af et hektisk miljø men mange mennesker til ind- og udtjekning. 

Da en stor af jobbet foregår via mail og vi har en bred vifte af nationaliteter i huset, ses det som en nødvendighed at du kan formulere dig på dansk og engelsk skriftligt, ligesom at du service- og indholdsmæssigt forstår at holde en høj standard i dine svar. 

Du vil blive en del af et team med søde og empatiske kolleger - og vi forventer tilsvarende, at du er både ydmyg, fleksibel og en sand teamplayer.

Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet 8-17, og der er tale om en stilling på fuld tid (37 timer). Tiltrædelse er hurtigst muligt og interviews holdes løbende, så hvis denne stilling lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

 

Rekrutteringsproces

  1. En kort telefonsamtale med Talent Acquisition 

  2. Første interview med leder

  3. Personligheds Analyse

  4. Anden samtale med leder og HR

  5. Referencer

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 160.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 350 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Visma e-conomics datapraksis er designet til at sikre, at dine personlige oplysninger er passende beskyttet. Bemærk venligst, at dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

 

 

Tilbage

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer