Salgsdirektør

Har du lyst til at blive en del af Visma, som er Nordens førende softwarehus inden for økonomi og ERP systemer? Er du en positiv og ambitiøs sælger med et stort drive, der forstår og formår at skabe den langvarige salgsrelation, bygget på loyalitet og tillid som skaber værdi for både vores e-conomic partnere og slutkunder i Danmark?

Vi er fortsat i stor vækst og du skal være klar på at i morgen aldrig ligner i dag. Det siger alle, men her er det virkelig sandt! Vi brænder for at hjælpe vores kunder og vi tror på, at glade og engagerede medarbejdere også giver glade og engagerede kunder.

 

Refererende til direktøren, vil den nye Sales Director få ansvaret for at videreudvikle og gennemføre den nuværende vækststrategi med henblik på at udnytte potentialet i vores nuværende markedsposition. Go-to-market strategien spænder over online/ Inside sales, partnersalg via f.eks. revisorer, direkte salg samt mersalg via support. Dette stiller store krav til Sales Director om at kunne favne forskellige salgsdiscipliner samt forstå vigtigheden af den samlede værdikæde på tværs af organisationen.

 

Ansvarsområder:

  • Udarbejde og gennemføre en strategi med henblik på at effektivisere partnere som salgskanal

  • Styrke salgsorganisationen evne til at planlægge og eksekvere under hensyntagen til virksomhedens stærke kultur

  • Samarbejde med kunderservice- og marketingsafdelingen i planlægning samt implementering af markedsaktiviteter

  • Give input til Product Marketing til forretningsmuligheder

  • Give input i budgetprocessen



Succeskriterier:

  • Lede og videreudvikle salgsorganisationen i henhold til de lagte planer for virksomheden

  • Udbygge skalerbarhed i afsætningsprocesserne

  • Skabe en tæt arbejdsrelation til ledelsen og resten til af huset

  • Sikre at Salgsorganisationen perfomer i tæt samarbejde med resten af organisationen

  • CMRR vækst (Committed Monthly Recurring Revenue)

  • rNPS (Relational Net Promoter Score)

  • eNPS for eget team (Employee Net Promoter Score)



Rejsedage om året

20-30 dage

 

Om Visma e-conomic

e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som en dansk virksomhed i 2001. Vi er nu Danmarks største online regnskabsprogram.

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som Visma e-conomic og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, Dataløn, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business med over 120.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran deres konkurrenter. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 300 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge, og hele virksomheden tæller samlet mere end 7.000 medarbejdere.

 

 

 

Tilbage