SEO specialist

Visma e-conomic tilbyder markedets bedste IT-forretningsløsninger og er blevet en af Danmarks mest succesfulde IT-virksomheder, fordi vi brænder for at hjælpe vores kunder og tror på, at glade og engagerede medarbejdere giver glade kunder. Vores mission er at bidrage til vores kunders vækst og effektivitet. Og vi lykkes først, når vores kunder har nået deres største potentiale.
Vi vil selvfølgelig hjælpe flest muligt virksomheder med at få en nemmere hverdag, og har derfor behov for at være dér, hvor kunderne leder efter os. Det gælder bla. på Google, hvor vi har en ledende position på de organiske søgeresultater. Vi søger en teknisk dygtig SEO specialist, der kan drive området og styrke vores position yderligere ved hjælp af kreative løsninger og strategisk fokus på baggrund af datadrevne beslutninger.

Om jobbet
Visma e-conomic tilbyder markedets bedste IT-forretningsløsninger, og det fortjener vores potentielle kunder at vide. Vi har den førende position i markedet, men stiller os ikke tilfredse af den grund, og har stærke forventninger om fortsat vækst. Du bliver ansvarlig for at skabe endnu mere organisk trafik af høj kvalitet, og samtidig sikre at vores potentielle kunder får de oplevelser i interaktionerne med os, der gør at de kontinuerligt modnes og konverterer til loyale kunder. Det betyder at du skal udforme og eksekvere vores SEO strategi. Samtidig er du ansvarlig for den tekniske søgeoptimering af vores websites. Rollen kræver dermed både kreativ tænkning og teknisk forståelse.

Detaljerne
Som ansvarlig for SEO skal du kunne tænke strategisk, selv eksekvere opgaver og bidrage til andres arbejde. Dit ansvar bliver:

  • Udvikle og implementere Visma e-conomics SEO strategi
  • Give input til den samlede digitale markedsføring af Visma e-conomic herunder produktlanceringer
  • Håndtere den tekniske SEO optimering af vores websites inkl. analyse
  • Udvikle landing pages i samarbejde med resten af Marcom afdelingen
  • At identificere muligheder, der kan forbedre vores performance

Fagligt er du den ideelle kandidat, hvis du (blandt andet) mestrer:

  • Strategisk SEO planlægning
  • Teknisk SEO optimering
  • Google Analytics, Searchmetrics og andre relevante værktøjer
  • Analytisk tilgang til dit arbejde, der sikrer konkrete insights og actions
  • Analytisk tankegang kombineret med en stærk forståelse for online forretning

Det er en fordel at have nogle års erfaring med SEO fra en lignende stilling.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Online Adam Ankerstjerne på adam.ankerstjerne@visma.com eller 22 37 76 64. Vi kalder løbende kandidater til samtale.

Om afdelingen
Online Teamet, hvor du skal sidde, er på 10 medarbejdere. Teamet er en del af MarCom afdelingen, der har en tårnhøj medarbejdertilfredshed. Afdelingen består af 31 personer fordelt på 3 teams: Marketing & PR, Online & Conversion og Marketing Automation. Da vi har ansvaret for hele leverancen, undgår vi de konflikter, der typisk er mellem Marketing, Online og IT.
Vi tror på, at et højt fagligt niveau i vores virksomhed er det, der skaber resultater. Derfor bruger vi kun i meget begrænset omfang eksterne konsulenter og har i stedet insourcet de kompetencer, der skal bruges. Det betyder, at du skal trives med at arbejde tæt sammen i team med bla. SEM Specialist, Site manager, UX’er og udviklere, og aktivt bidrage til at teamet sammen kan levere ekstraordinære ting.

Om Visma e-conomic
Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, Visma Business og Visma.net med over 145.000 kunder og 4.500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 250 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Processen

  1. Første samtale med leder og HR
  2. Case-opgave og personlighedstest
  3. Anden samtale med leder og HR
  4. Referencer
  5. Kontrakt
Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.