Spirende salgstalent til proaktiv rådgivning

Har du en sælger gemt i maven og vil du være med til at skabe helt ekstraordinære kundeoplevelser for vores kunder? Er du vild med service og salg, fordi du elsker at tale med mennesker, og det giver dig værdi at du kan hjælpe dem? Kan du lide at tænke proaktivt og ud af boksen? Hvis ja, så bliv en del af vores proaktive service- og salgsteam!

 

Om os

Du vil blive en del af vores engagerede og proaktive service- og salgsteam Team Reach, som hver dag ringer ud til vores nuværende og potentielle kunder, og rådgiver dem i vores regnskabsprogram, e-conomic. Vi tror på, at de bedste kundeoplevelser er dem hvor kunden får mere end de forventer, og det er derfor teamets primære opgave at skabe WOW-oplevelser for kunden. Det gør vi ved at arbejde proaktivt; at være nysgerrige, åbne og nytænkende for at kunne rådgive på bedste vis, og i at finde den løsning, som giver mest værdi for den enkelte kunde. Proaktivitet er evnen til, ikke blot at se på hvad der kan hjælpe kunden i dag, men også at se på hvordan kunden får mest værdi ud af dagen i morgen – og det er netop det der skaber WOW.

I Visma e-conomic skaber vi ikke kun WOW-oplevelser for vores kunder - vi gør det også for hinanden. Det gør vi igennem vores farverige og sociale kultur, hvor vi bestræber os på, at have det sjovt sammen, mens vi arbejder ambitiøst, passioneret og innovativt omkring den gode kundeoplevelse.

Du vil blive en del af Team Reach, som pakker arbejdstasken med sort humor, kærlighed til Star Wars og citater fra Klovn - fælles for dine fremtidige kolleger er at de har fart på, elsker høj musik og stærk kaffe. Team Reach er kendt for sin imponerende stærke holdånd, som godt kan lide at lave sociale ting sammen, såsom at tage ud og spise på en Team Night Out, tage på en-dags-skiture eller at holde filmaftener.

 

Om dig

  • Du er udadvendt, god til at skabe en dialog og kan lide at tale i telefon med nye mennesker hver dag

  • Du har hjertet på rette sted og er hjælpsom af natur - du er ydmyg, respektfuld og ærlig, og har lyst til at være en del af et team med stærk holdånd

  • Du er nysgerrig, kan godt lide at tænke ud af boksen og arbejder proaktivt når du skal finde en løsning

  • Du brænder for at udvikle dine kommunikative og relationsskabende kompetencer, og bliver motiveret af målsætninger

  • Du har måske ovenikøbet en uddannelse indenfor kommunikation, økonomi, salg, rådgivning eller noget andet spændende

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Bastiansen på maria.bastiansen@visma.com eller på telefon 31 72 76 24

Processen:

  1. Første interview med HR Business Partner & leder

  2. Mød teamet og medlyt

  3. Case opgaver, personlighedstest og referencer

  4. Anden samtale med HR Business Partner og leder

  5. Kontrakt

 

Om Visma e-conomic
e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som dansk virksomhed tilbage i 2001. Det er nu Danmarks største online regnskabsprogram. Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som Visma e-conomic, og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, eAccounting, SummaSummarum, Stellar og Visma Business med over 120.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 200 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Du kan se lidt glimt fra vores hverdag på Instagram: @visma_denmark og se Christina fortælle om sin hverdag på Planet WOW: www.youtube.com/watch?v=RnVgB49E6ns

 

Tilbage

 

Illustration, mand med computer

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

 
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din inbakke (eller spam-mappe) med det samme.