Studentermedjælper til personalejuridisk rådgivning i Visma DataLøn

Mangler du et studierelevant arbejde, der batter? Så skal du være vores nye studentermedhjælper i vores personalejuridiske rådgivning. Her får du brug for alle dine talenter inden for juridisk sagsbehandling og -support i relation til arbejdsret.

 

Kort sagt, du skal rådgive vores kunder i personalejuridiske problemstillinger. Herudover skal du hjælpe til med udarbejdelse af vores juridiske nyhedsbreve, opdatere vores juridiske opslagsværker, oprette sager og andre lignende administrative opgaver. 

 

Vi forestiller os, at du kan arbejde 15 timer/ugen - og vi giver selvfølgelig frihed til eksamner og ferie.

 

Du er

Du er sidst i dit bachelorstudium eller kandidatstuderende - enten som Cand.jur eller Cand.merc.(jur.). Du har naturligvis styr på paragrafferne og er stærk i juridisk metode. Derudover forestiller vi os, at du er:

 

  • hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger

  • en enestående formidler, der kan tage komplekst juridisk stof og gøre det enkelt og forståeligt

  • er fagligt stærk - med en passion for arbejdsret

  • er initiativrig og går op i din faglighed

  • er struktureret og får tingene gjort

  • flydende i dansk og engelsk

  • It-stærk med en god forståelse for systemer og teknologi

 

Du bliver del af vores personalejuridiske afdeling, der består af fire kompetente juridiske rådgivere. De rådgiver, afholder kurser og udfører opgaver i alle aspekter inden for ansættelsesretten lige fra ansættelsen til fratrædelsen. Du skal være klar på at lære - og hurtigt. Vi har nemlig et ønske om, at du ret hurtigt bliver selvkørende og kan rådgive vores kunder over telefonen og udføre lettere juridisk sagsbehandling til en start. Vi går op i faglig sparring, kvalificeret rådgivning og en uformel omgangstone.

 

Vi mangler en studerende nu, så send os din ansøgning, cv og karakterudskrift hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte HR Business Partner, Malene George på +45 53 59 38 53.

 

Hvem er Visma DataLøn?

Kort sagt: Den fedeste og mest ambitiøse software-virksomhed i Norden!

DataLøn er i 2017 blevet en del af Visma, og er eksperter i løn til små og mellemstore virksomheder. Visma er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer samt outsourcing inden for løn- og HR-administration, og vi har fortsat store vækstambitioner. DataLøn har over 60.000 kunder, som vi skaber en enklere hverdag for, og vi producerer 500.000 lønsedler om måneden. Til dagligt holder vi til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 300 medarbejdere på produkter som DataLøn, e-conomic, LogBuy, admincontrol, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business.

 

Processen:

  1. Samtale med leder og HR

  2. Case + assessments

  3. Samtale med leder, kollega og HR

  4. Reference-check

  5. Kontrakt

Tilbage