Udadvendt revisorassistent

Kribler det i dig, når du hører ord som regnskab, bogføring og værdiskabende IT-løsninger? Drømmer du om at bruge din viden i en rådgivende funktion hvor du slipper bogføringen og i stedet hjælper virksomhedsejere med at drive deres forretning i e-conomic? Tror du samtidig på, at det kan være sjovt og socialt at arbejde med regnskab og kundeservice? Det gør vi nemlig her hos Visma e-conomic. Vores hold af dygtige og engagerede medarbejdere er i vækst, og vi leder derfor efter en udadvendt revisorassistent, der har lyst til at supportere, servicere og rådgive vores kunder.

 

Hvad er Planet WOW?

Som navnet måske afslører, er Planet WOW en afdeling, hvor vi hver dag sørger for at skabe ekstraordinære kundeoplevelser - det som vi kalder WOW-oplevelser. På Planeten arbejder vi hver dag proaktivt og engageret for, at vores kunder skal huske deres møde med os som dagens højdepunkt. Vi brænder for at skabe WOW hver dag og for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder og løsninger. 

Vi hjælper vores kunder med alt lige fra log-in-problemer til opstart af et helt regnskab eller opsætning af et lagersystem til optimering af work-flows i e-conomic. Det gør vi på vores tre kanaler; chat, telefon og mail, samt gennem vores hjælpe-site ecopedia og youtube-kanal. Vores kunder spænder bredt - lige fra den nystartede enkeltmandsvirksomhed, der aldrig har arbejdet med regnskab før til den rutinerede revisor, der kender regnskabsloven fra ende til anden.  

 

Hvem er du?

Den vigtigste kvalifikation er din personlighed: Hvordan du er, hvilke værdier og holdninger du har, og hvordan du kommunikerer med og agerer over for andre mennesker.

Du er den rette, hvis du er:

  • Varm, positiv og samvittighedsfuld

  • Empatisk og engageret

  • Bliver glad af at gøre andre glade og brænder for at give den god kundeoplevelse

  • En udpræget holdspiller, der lever efter at løfte i flok

  • Proaktiv, når du arbejder og tager ansvar!

Måske har du også:

  • Erfaring fra jobbet som revisortrainee, revisorassistent eller revisor

  • I gang med eller har afsluttet HD-R eller CMA

  • Færdiggjort en Finansøkonomuddannelse evt. med lyst til at tage en HD 

  • Interesse for og kendskab til danske regnskabs- og bogføringsforhold fra arbejdet som bogholder eller erhvervet kurser

  • Dybdegående kendskab til regnskabsprogrammet e-conomic eller mod på at lære det fra ende til anden

  • En 'utilpasset' tilgang til de traditionelle arbejdsopgaver med regnskab og regnskabsprogrammer, fx i din rolle som revisorassistent eller bogholder

  • Drømmen om at tilegne dig så meget viden at du kan blive en del af vores ekspertsupportere, undervise kollegaer eller kunder, samt andre opgaver inden for kundeservice eller salg

 

Hvem er vi?

På planet WOW er vi i dag over 100 kolleger. Vi kommer med alverdens forskellige baggrunde, aldre, uddannelser og interesser. Dét vi har til fælles er vores store kundehjerte og vores evne til at skabe WOW for vores kunder på vores helt egen måde. Vores eneste forventning til dig er at du også har lyst til at behandle andre bedre end de forventer!

Vil du se mere om jobbet? så tjek denne video eller læs mere omkring Planet WOW på vores karriereside

 

Processen

  1. En kort telefonsnak

  2. Første interview med HR & leder

  3. Potentiel søgning på sociale medier

  4. Caseopgaver, personlighedstest og referencer

  5. Anden samtale med HR og leder

  6. Kontrakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Consultant, Michelle Gringer på michelle.gringer@visma.com

 

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. 

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Tilbage

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer