"Utilpasset" revisorassistent

Tror du på, at det kan være sjovt og socialt at arbejde med regnskab og kundeservice?

Det gør vi nemlig her hos Visma e-conomic.

Vores hold af dygtige og engagerede medarbejdere vokser fortsat og vi leder derfor efter en "utilpasset" revisor, som skal indgå i vores service- og supportteam på vores kontor i København K.

Om dig

Den vigtigste kvalifikation er din personlighed: Hvordan du er, hvilke værdier og holdninger du har, og hvordan du kommunikerer med og agerer over for andre mennesker.

Du er den rette, hvis du er:

  •  Varm, positiv og samvittighedsfuld
  •  Empatisk og engageret
  •  En udpræget holdspiller, der lever efter at løfte i flok
  •  Er proaktiv, når du arbejder og tager ansvar!

 

Måske er du også:

  •  Uddannet indenfor revision
  •  Du er i gang med eller har afsluttet HD-R eller CMA
  •  Du har kendskab til danske regnskabs- og bogføringsforhold
  •  Du brænder for kundesupport og bliver glad af, at give en god kundeoplevelse
  •  Du har lyst til at arbejde med regnskab på en anden måde - som rådgiver og supporter på et regnskabsprogram
  •  Du er 'utilpasset' i de traditionelle arbejdsopgaver med regnskab og regnskabsprogrammer, fx i din rolle som revisor eller revisorassistent.

Om os

Når du arbejder på supporten af vores e-conomic regnskabsprogram, vil du hver dag hjælpe kunder på forskellig vis. Vi guider vores kunder på chatten, via telefonen og på online kurser, samt gennem andre digitale medier; vores hjemmeside, e-mail, YouTube-kanal, brugerforum og vores egen hjælpesite; ecopedia. Vores kunder spænder bredt fra enmandsvirksomheden, der ikke har prøvet at bogføre før og er helt grøn i e-conomic til den rutinerede revisor, der har brug for hjælp til systemopsætning. Vi har et stort udvalg af tillægsmoduler og samarbejdspartnere, som du også vil lære at kende, således at du kan rådgive kunden til den skræddersyede løsning for dem.

Vi er et kompetent team, som sætter en ære i at give ekstraordinære kundeoplevelser og skabe WOW. Vi tror på frihed under ansvar og, vi samarbejder for at gøre vores kunder glade, og vi har det sjovt undervejs.

 

Ta' et kig på denne video og lær mere om stillingen og hverdagen som supporter i e-conomic. 

Du kan forbedre din chance for at blive vores kommende kollega markant ved at læse om e-conomic på www.e-conomic.dk og Visma på Visma.com, samt evt. tage en gratis demo, så du får en fornemmelse af regnskabsprogrammet e-conomic.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Otto på kwo@e-conomic.com eller på +45 31 26 10 14.

Vi glæder os til at høre fra dig :)

Om Visma e-conomic

e-conomic er et regnskabsprogram, der startede som en dansk virksomhed i 2001. Vi er nu Danmarks største online regnskabsprogram.

Vi er en del af Nordens førende IT-koncern Visma som Visma e-conomic og rummer produkterne; e-conomic, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business med over 120.000 kunder og 4500 revisorer og bogholdere tilknyttet. Vi arbejder hver dag på at give vores kunder IT løsninger, der skaber vækst og effektivitet og sikrer, at de altid er et skridt foran. Vi holder til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 200 medarbejdere. Visma har HQ i Oslo, Norge.

Tilbage