"Vi kæmper for, at alle kender hinanden og at man ikke bare er en eller anden ansat..."

Jesper Vehn Munk, Team Lead – Pros & Cores

Jesper Vehn Munk, Team Lead – Pros & Cores

"Jeg har været i e-conomic siden dengang, vi kun var 45 ansatte. Jeg stod bl.a. for folks e-mailadresser, så jeg vidste hvem alle var. Jeg var faktisk på fornavn med hele virksomheden og alle kom over og sagde godmorgen og hyggesnakkede. Virksomheden er vokset meget siden - nu er vi omkring 180 ansatte. Men vi kæmper stadig for, at alle kender hinanden og at man ikke bare er ”en eller anden ansat". Det synes jeg er virkelig vigtigt.

Jeg startede som IT-supporter én dag om ugen, mens jeg læste til datamatiker. Under min uddannelse blev jeg tilbudt at komme i praktik som udvikler i e-conomic, og det blev til en fastansættelse som juniorudvikler. Senere fik jeg lov til at definere og styre nogle processer i mit eget team og for hele afdelingen. Nu er jeg blevet teamleder for et hold på 6, som arbejder med kassekladden, der et kerneområde i e-conomic.

Jeg er meget analytisk anlagt og jeg vil gerne have, at der er et rigtigt svar på alt. Derfor synes jeg, at det er fedt at arbejde med et så komplekst system, som i sidste ende skal give et meget simpelt resultat. Hvis jeg kan lave noget, der regner rigtigt og hurtigt, så er jeg glad.

Vi videreudvikler hele tiden applikationen. Selvom vi i virkeligheden arbejder på den samme kernefunktionalitet, som for 15 år siden, så er det på helt nye måder og med mange flere brugere. Softwareudvikling og IT rykker sig så hurtigt, at man bliver nødt til at holde sig opdateret og udvikle sig. Ellers falder man bagud i dansen. Derfor ligger der en kæmpe udfordring i, bare at gøre det bedre og bedre hver dag."

 

Bliv Jespers kollega. Søg en af vores ledige stillinger