"Der er en udviklingskultur i e-conomic, som smitter af på ens egen person"

Sisse Hansen, Head of Communication

Sisse Hansen, Head of Communication

"Jeg startede som ulønnet praktikant for lidt over 5 år siden. Det blev heldigvis til en fastansættelse, og nu er jeg leder af kommunikationsafdelingen.

Jeg er glad for, at jeg startede med at lave rugbrødsarbejde og skrive en masse blogindlæg, nyhedsmails og posts på de sociale medier. Det var supersjovt og som leder kan jeg stadig bruge den faglighed. Men jeg skal også bruge meget mere af mig selv, fordi det handler mere om mennesker end det skrevne ord nu.

I de 5 år, jeg har været her, har jeg udviklet mig sindssygt meget. Jeg hviler mere i mig selv og er mere åben og afslappet omkring mennesker. Det er nemmere for mig at give nogen en lammer på overarmen og sige: ”Hvordan går det?”. Jeg tager i det hele taget ikke tingene så tungt længere, men jeg har selvfølgelig stadig en ambition om altid at gøre mit bedste.

Jeg tror, at det hænger meget sammen med, at e-conomic startede som en iværksættervirksomhed. Her er en udviklingskultur, som smitter af på ens egen person. Lederne opfordrer også virkelig til, at man udvikler sig, og de hjælper dig videre. Hvis de kan se, at der er et potentiale, så bliver man også skubbet i den retning."

VIl du være sisses kollega? Søg vores ledige stillinger