Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

MobilePay Invoice - Hvad er MobilePay Invoice?

MobilePay Invoice er en funktion, som gør det muligt at sende fakturaer fra dit regnskabsprogram til din privatkundes MobilePay-app.

Send fakturaer med MobilePay Invoice fra e-conomic regnskabsprogram. Det betyder, at du kan få betaling for dit arbejde hurtigere end nogensinde før. Læs mere om funktionen og tilmeld dig MobilePay Invoice.

MobilePay Invoice er udviklet af Danske Bank og gør det muligt at sende en faktura fra dit regnskabsprogram til din kundes MobilePay-app.

Med MobilePay Invoice kan en virksomhed sende fakturaer til privatkunder, som har en MobilePay-app. Når en virksomhed sender en faktura til en kunde med MobilePay Invoice, kan kunden se sin fulde faktura og betale den fra sin telefon med det samme.

Hvis der er fejl på fakturaen eller kunden af anden grund ikke ønsker at betale den, kan kunden afvise fakturaen i appen.

MobilePay Invoice er ideel til virksomheder, som sender mange fakturaer til privatkunder hver dag og gerne vil modtage deres betaling hurtigere.

 

Alternativ til elektronisk fakturering

MobilePay Invoice er et alternativ til klassisk e-fakturering via fx e-mail eller et særligt format såsom OIOUBL. Funktionen kan dog kun bruges til fakturering af privatkunder.

Ligesom klassisk e-fakturering, skaber MobilePay Invoice øget hastighed, bedre overblik og mindre administration i håndteringen af kundeindbetalinger i en virksomhed.

 

MobilePay Invoice og pengestrøm

MobilePay Invoice kan have en positiv effekt på pengestrømmen i en virksomhed, fordi kundernes betalinger sker med det samme. Pengestrømmen i en virksomhed giver et indblik i, hvordan virksomheden klarer sig økonomisk.

Det er et krav, at virksomheder i regnskabsklasse C og D udarbejder en pengestrømsopgørelse som supplement til deres årsrapport. Pengestrømsopgørelsen gør det muligt for bl.a. banker og SKAT at vurdere, om en virksomhed kan løbe rundt og indfri sine forpligtelser, eller om der er behov for ekstern finansiering.

Gratis website med e-conomic


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis