e-copedia

Vi har bygget et nyt og forbedret e-copedia til dig. Vi håber du vil nyde din support rejse.
Du er altid velkommen til at sende os feedback via “Feedback” knappen i højre side.
Læs mere om det nye e-copedia

Fakturér dine kunder via P-nummer

Vejledning
Har du kunder med CVR-nummer, der også har en produktionsenhed, dvs. en P-enhed, kan du her læse om, hvordan disse kunder oprettes i din aftale.

En P-enhed repræsenterer virksomhedens adresse, altså derfra hvor virksomheden drives. Det er muligt at have flere P-enheder, hvis virksomheden drives fra forskellige adresser. Hvis virksomheden eksempelvis har flere fysiske butikker, vil hver butik have deres egen P-enhed.
Denne P-enhed har sit eget, 10-cifrede nummer, nemlig P-nummer, som kan identificere P-enheden. En P-enhed er en del af virksomhedens stamdata og er reguleret i CVR- loven med tilhørende bekendtgørelse.

Sådan opretter du en kunde med P-nummer

  1. Tryk på fanen "Salg".
  2. Tryk på "Kunder" i menuen til venstre og vælg "Kunder".
  3. Er det en ny kunde klikker du på "Ny kunde". Er det en eksisterende kunde klikker du på ikonet med en blyant "Redigér" til højre for kunden.
  4. Under fanen "Generelt" skal CVR-nr. feltet være udfyldt med kundens CVR-nr.
  5. Under fanen "Øvrigt" skal menuen "NemHandel-type" være valgt til P-nr. og i feltet "P-nr." indtaster du kundens P-nr.
  6. Afslut ved at klikke "Ok".

Sådan sender du en faktura via P-nr.

  1. Klik på menuen "Fakturering" i venstre side under fanen "Salg".
  2. Klik på "Ny faktura" og vælg kunden det drejer sig om.
  3. Opret fakturaen med de rette fakturalinjer.
  4. Når fakturaen er færdig, klikker du på ”Bogfør og send faktura”.
  5. I vinduet er der klikket af i ”Send som e-faktura". Afslut ved at klikke på ”Bogfør og send”. Din faktura vil nu blive sendt som en elektronisk faktura via P-nummeret.
Se beskrivelse af felterne her:
Knapper og felter i Salg

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.