e-copedia

Forny forbindelse gennem Aiia

Vejledning
For at beskytte din bankdata ved brug af Aiia, så skal du forny forbindelsen til din bank, ca. hver tredje måned. Du vil modtage en mail om, at forny forbindelsen, og indtil det er gjort, vil posteringer ikke blive overført fra banken til e-conomic.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forny forbindelsen tidligere end 90 dage. Det kan skyldes, at banken har ændret noget på kontoen: adgangsrettigheder, underliggende datapolitikker, teknisk vedligeholdelse/opdateringer mm.

Forskellen på "Synkroniser bankkonti" knappen og "Forny forbindelse" er, at "Synkroniser bankkonti" skaber en forbindelse direkte til bankerne, mens "Forny forbindelse" sker via Aiia.
"Forny forbindelse" kan stadig være nødvendig, når samtykket opdateres hver 90. dag, eller ved fejlfinding af integrationen.

Forny forbindelsen

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Vælg "Bankintegration" under "Integrationer" i menuen til venstre.
  3. Tryk på "Forny forbindelse".

Når du har trykket på knappen "Forny forbindelse" bliver du viderestillet til din profil hos Aiia, hvor du skal logge ind med din mail, og en talkode på 6 cifre, som du modtager på mail.

Her vil du se en liste over de bankkonti der gennem Aiia har forbindelse til e-conomic.

Synkroniser bankkonti

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Vælg "Bankintegration" under "Integrationer" i menuen til venstre.
  3. Tryk på "Synkroniser bankkonti".
OBS:
Hvis der er opstået en fejl efter at have trykket på "Synkroniser", skyldes det højst sandsynligt, at Aiia-forbindelsen skal opdateres først. Du skal bruge knappen "Forny forbindelse", gennemgå login-flowene og derefter bruge knappen "Synkroniser bankkonti" igen.

Knappen synkroniserer direkte med bankerne, og den henter de seneste transaktioner. Hvis banken angiver, at forbindelsen har brug for et overvåget login, vil du blive omdirigeret til at logge ind i banken.

 

Under bankintegration har du fire muligheder og her finder du deres funktion: 

Ny forbindelse: Skal du oprette forbindelse til en ny bank eller bankkonto skal du klikke her. Du vil blive sendt til Aiia hvorfra du skal følge de angivne trin for at få forbindelsen opsat. 

Forny bankforbindelse: Du kan forny forbindelsen til din bankkonto via Aiia. Normalt vil du blive bedt om at gøre dette med 90 dages mellemrum. Dette gør det muligt for Aiia at hente dine banktransaktioner ind i e-conomic. 

Synkroniser bankkonti: Ønsker du i stedet at synkronisere direkte til din bank kan du anvende synkroniser bankkonti og hente banktransaktioner ind fra den seneste uge. 

Fjern bankintegration: Skal du fjerne integrationen mellem e-conomic og Aiia kan du klikke her. Forbindelsen mellem Aiia og e-conomic afbrydes, men forbliver aktiv 90 dage efter seneste fornyelse. Bemærk at du stadig vil have en Aiia-konto og at denne ikke automatisk slettes.

Sådan opdatere du fra Aiia's hjemmeside

  1. Log ind på AIIA's hjemmeside med linket: https://app.aiia.eu/#/hub/login.
  2. Vælg den bankkonto hvor du vil forny forbindelsen.
  3. Tryk på "Muligheder" og derefter "Opdater konto".
OBS:
Bemærk! Efter du har fornyet forbindelsen, vil der gå op til 6 timer, før bankposteringer bliver overført til bankafstemningen.
Tip:
Er du Danske Bank kunde, vil du også opleve, at skulle fornye forbindelsen oftere end de førnævnte 3 måneder.
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer