e-copedia

Indsæt domæne i Website og Webshop modulerne

Vejledning
I denne artikel kan du læse om de oftest stillede spørgsmål omkring domænehåndtering, når du har tilvalgt Website og/eller Webshop til din aftale.

Bemærk!
Tillægsmodulerne Website og Webshop udfases, derfor er det ikke længere muligt at købe eller tilmelde disse tillægsmoduler. Denne artikel er tilgængelig, som hjælp til kunder der allerede har tillægsmodulerne. Læs mere om udfasningen af modulerne her

Sådan tilføjer du et domæne til din Website og Webshop

  1. Tryk på fanen "Website".
  2. Tryk på "Domæne" i værktøjslinjen øverst.
  3. Tryk på "Tilføj eget eksternt domæne".
  4. Indtast domænets navn og din e-mail.
  5. Tryk på "Tilføj domæne".

Domæne købt igennem DK-Hostmaster
Det er vigtigt at forstå, at DK-Hostmaster kun står for at registrere købet af domænet og at registrere den aftale, der er lavet mellem dig og din domæneleverandør. Hvis du har købt et domæne, så har du en domæneleverandør. For at få adgang til dit DNS, så er du nødt til at kontakte din domæneleverandør og anskaffe dig login-oplysningerne til din selvbetjeningsløsning, så du kan indstille domænet til at pege på Websitet/Webshoppen, du har lavet i e-conomic.

Hvad er DNS?
DNS er en forkortelse af ”Domain Name System”. Du kan få adgang til DNS’en igennem din domæneleverandørs hjemmeside. Her vil der være en selvbetjeningsløsning, hvor du kan logge ind med dine log-in-oplysninger, du har modtaget.

Hvad er A-Record?
Laver du en domæne-omdirigering ved hjælp af A-Record (a-pegepind), så skal du bruge IP-adressen, som du har modtaget i mailen fra e-conomic. Efter du indtastede dit domænenavn i Website-modulet under ”Indstillinger” > ”Domæne” > ”Tilføj eget eksternt domæne”, modtog du en mail fra e-conomic med emnet ”Instruktioner til din domæneleverandør”. I denne mail er der angivet en IP-adresse (f.eks. ”94.245.105.7”). Denne IP-adresse er din A-record, der skal indsættes i dit DNS. Vi anbefaler dog i stedet, at der anvendes CNAME, da IP-adressen vi anvender kan skifte.

Hvad er CNAME?
Laver du en domæne-omdirigering ved hjælp af CNAME, så skal du bruge adressen ”visma-f5.cloudapp.net”, som du har modtaget i mailen fra e-conomic. Efter du indtastede dit domænenavn i Website-modulet under ”Indstillinger” > ”Domæne” > ”Tilføj eget eksternt domæne”, modtog du en mail fra e-conomic med emnet ”Instruktioner til din domæneleverandør”. Her står CNAME som ”visma-f5.cloudapp.net”.

Hvad er TTL?
TTL er det man kalder ”time to live”. Kort fortalt er det en angivelse af, hvor lang tid informationerne på adressen bliver stående når DNS-oplysningerne bliver ændret. 3600 er standardindstillingen og en angivelse af, hvor lang TTL er i sekunder. Dvs. 3600 betyder, at data bliver i én time, efter der sker ændringer mht. domænet i dit DNS. 86400 er 24 timer. De fleste domæneleverandører anbefaler en TTL: 3600.

Din hjemmeside er ikke aktiv
Der kan være flere årsager til at din e-conomic hjemmeside ikke kan tilgås:

  • Du har ikke publiceret hjemmesiden gennem Website-modulet. Tryk "Publicér", for at udgive hjemmesiden.
  • Siden er ikke opsat korrekt. Kontrollér at alt er sat korrekt op, som beskrevet i denne guide.
  • Du har flere aktive A-Records, der peger på forskellige IP-adresser. Du må kun have én aktiv A-record ad gangen, pr. domæne - slet øvrige records.
  • Din domæneleverandør har ikke fuldendt omdirigeringen (Der kan gå mellem 24-48 timer). Vent et par dage, så vil siden virke.

 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer