e-copedia

Kom godt i gang med Webshop

Vejledning
I denne artikel vil du få en grundig introduktion til hvordan man starter op i tillægsmodulet webshop.

Bemærk! Tillægsmodulet Webshop udfases, derfor er det ikke længere muligt at købe eller tilmelde dette tillægsmodul. Denne artikel er tilgængelig, som hjælp til kunder der allerede har tillægsmodulet. Læs mere om udfasningen af Webshop.

 

  • Denne funktion kræver tillægsmodulet Webshop.

Trin 1 - Opret en ny kundegruppe

  1. Webshop opretter automatisk en ny kundegruppe i din e-conomic aftale, som kommer til at indeholde alle de kunder, der opretter sig i din Webshop.
  2. På den måde kan du let holde styr på de kunder der handler i din Webshop, så de kan oprettes og opdateres automatisk, i e-conomic.
  3. Når dine kunder handler i din webshop, benyttes en konto i din kontoplan, til at holde styr på hvad dine kunder skylder dig, og hvad de har betalt.
  4. Du kan selv vælge om du vil benytte en helt ny konto eller en eksisterende konto. Hvis du har valgt en standardopsætning, i forbindelse med din opsætning af e-conomic, kan du også bruge standardkontoen: 5600 - Debitorer.
  5. Når du har valgt en konto til dine kunder i Webshop, skal du trykke på "Gem og fortsæt".

Trin 2 - Vælg varegrupper

  1. Din Webshop skal vide, hvilke varer i e-conomic, du vil have overført automatisk. Vælg alle de varegrupper, som indeholder varer, der skal være tilgængelige i din Webshop.
  2. Vær opmærksom på hvilke varegrupper dine varer ligger i, afhængigt af om du vil sælge den enkelte vare med eller uden moms.
  3. Når du har valgt de varegrupper du vil overføre, skal du trykke på "Gem og fortsæt".

Trin 3 - Vælg en vare til fragt

  1. Når en kunde har afsluttet sin bestilling i din Webshop og varene er pakket og klar til at sende, er der ofte lidt omkostninger at tage højde for, med hensyn til fragten af de bestilte varer.
  2. For at du kan tilføje fragtomkostninger på ordrerne i din webshop, skal du vælge en vare til håndtering af fragt, som din Webshop kan sætte på ordrer og fakturaer i e-conomic.
  3. Du fastsætter prisen og fragtmetoden via din Webshop, så varen behøver ikke at have en fast pris eller et uddybende varenavn i e-conomic. Derfor foreslår vi, at du blot kalder varen "Fragt" og undgår at angive en pris.
  4. Vær opmærksom på hvilken varegruppe din vare til fragt ligger i, afhængigt af om du gerne vil have at fragtomkostninger skal beregnes med eller uden moms.
  5. Når du har valgt en vare til at håndtere dine fragtomkostninger, skal du trykke på "Gem og fortsæt".

Trin 4 - Vælg en vare til administrationsgebyrer

  1. Udover fragten, kan det selvfølgelig ske, at du har øvrige admninistrative omkostninger at dække. Disse kaldes "ekspeditionsgebyr" i din Webshop.
  2. Ligesom med fragt, skal du vælge en vare til administrationsgebyrer, så du har mulighed for at lægge gebyrer på dine ordrer og fakturaer.
  3. Du fastsætter prisen på ekspeditionsgebyret via din webshop, så varen behøver ikke at have en fast pris eller et uddybende varenavn i e-conomic. Derfor foreslår vi, at du blot kalder varen "Administrationsgebyrer" og undgår at angive en pris.
  4. Vær opmærksom på hvilken varegruppe din vare til administrationsgebyrer ligger i, afhængigt af om du gerne vil have at administrationskomkostninger skal beregnes med eller uden moms.

Trin 5 - Gå til din Webshop

  1. Nu da alt det praktiske er på plads, er det tid til at skabe forbindelse mellem din nye Webshop, og e-conomic. På den måde kan e-conomic overføre data til din Webshop, ligeledes kan din Webshop også overføre data til e-conomic.
  2. Tryk nu på knappen "Gå til Webshop"
  3. Når du besøger din Webshop for første gang, skal du igennem startguiden, for at opsætte din Webshop som du ønsker den skal se ud, med de oplysninger du ønsker der skal stå.
Tip:
Tips og tricks For at offentliggøre dit Website, så dine kunder kan tilgå den, skal du klikke på ”Publicér”, øverst til højre i værktøjslinjen.
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer